Idag har den stået på opsætning af almuelister i stuen og beklædning af trappen i entréen
-et større projekt, hvor det er godt at kende nogle med værktøjet iorden og som gerne giver et kursus i, hvordan man nemmest kommer helskindet gennem brugen af dem.
Bastian har endelig haft en god dag, uden feber(!) og ville naturligvis kigge nærmere på de fine værktøjsmaskiner som han synes var meeeeget spændende!
Trappen er støbt i beton, hvilket var til min store ærgrelse da jeg fik pillet det ulækre,
og ikke mindst slidte gulvtæppe af -jeg havde sådan håbet at den var af træ!
Men jeg kom hurtigt på tanken om at beklæde den med træ istedet, og det blev gjort idag
-et noget mere omfattende stykke arbejde end først antaget! :-0
Den færdige trappe vil først blive vist når den er blevet malet
Som nævnt i overskriften har der også været tid til forårshygge i haven med en feberfri og glad dreng.
Godt pakket ind i termotøj, termofutter og vinterjakke sad den glade gut og slikkede solskin,
kiggede på maskiner og fandt selvfølgelig også en pind, som skulle med indendøre
-åh, hvor er det skønt at min lille elskling er tilbage med sit glade og veltilfredse væsen!










