Bare det dog var 2011 og ikke 2010...

..... som vi snart går i møde. Eller så alligevel ikke helt(!)

Måske er det nærmere det, at jeg ville ønske jeg kunne se frem i tiden

og se om 2011 bliver mit og Marco's babyår.

2010 er tvivlsom hvad "projekt drømmebarn" angår, det fik vi netop konstateret idag.

ØV! ØV! ØV!

Vi har været en tur i Svendborg idag, på visit hos Dr. Hangaard. Et besøg jeg havde set frem til i et halvt år, da jeg havde håbet på at det ville være et langt mere postivt visit end det viste sig at være.

Ikke at Dr. Hangaard kan bebrejdes for det, for han er skam så rar og så dygtig!

Idag skulle jeg have svar på min sidste MR-scanning,

og svaret var mildest talt SLET IKKE hvad jeg havde forventet at høre.

Den optimistiske del af mig havde håbet på, at vi fik lov til at gå igang med børneprojektet

og at min tumor var helt væk.

Den realistiske del af mig tænkte hele tiden på,

at det ville være et mirakel hvis tumoren var væk efter et halvt år og at børneprojektet lå lige om hjørnet (med andre ord i det nye år).

Men men men, min tumor er vokset - ikke meget, men vokset!

Jeg begriber det ikke, for jeg tager min medicin som jeg skal og holder mig helt fra alkohol, da dette kan nedsætte medicinens virkning på tumoren.

Jeg holdte masken mens jeg fik beskeden, kiggede på skærmen og på målene af tumoren. Først tænkte jeg at det da måtte være tallene fra min allerførste scanning, men det fik jeg kort efter at vide at det ikke var.

Da jeg så skulle åbne munden for at tale, trillede tårene nedad kinderne.

 LORT! LORT! LORT!

Det korte af det lange er her, at risikoen for at jeg mister mit syn stadig er for stor, og at jeg under ingen omstændigheder må blive gravid så længe min tumor er så stor som den er.

(Det kan jeg så heller ikke, da det jo kræver ægløsning hvilket jo kræver at man menstruerer regelmæssigt)

"Hvorfor lige mig?!!" tænker jeg ind i mellem, og alligevel ved jeg at jeg skal være glad for at tumoren blev opdaget inden jeg mistede synet, hvilket jeg jo ville have gjort før eller siden,

hvis den ikke var blevet opdaget.

Men kunne man da for f***** bare fjerne den lortetumor,

og lade Marco og mig om at bestemme hvornår vi skal have en baby.

Dette blev vist til mit "grimmeste" indlæg i min tid som blogger her i Blogland,

og jeg beklager hvis mit pis- og lortesprog har stødt dig.

Nu vil jeg finde vej under dynen, der hopper 10 kinesere på mine øjenlåg

og mit hoved er ved at sprænges indefra.

 

Glædelig jul alle sammen!

Her dagen efter dagen, hvor julemad, juletræ og gaver var i centrum

har jeg slappet af med  et lille projekt....

Jeg sov længe, helt til kl. 11.00, for første gang i laaang tid
- og det var SKØNT!

Efter Marco og jeg havde hygget ved morgenbordet med kaffe og rundstykker,
smuttede jeg ind i stuen og kastede mig over et lille syprojekt.

Det kom der denne fine retrodame ud af:

Jeg har valgt at kalde hende "Frk. Tinus",

da hun imorgen flytter ind hos sin nye "Mor" i Esbjerg.

Min søster og jeg har lavet pakkekalender til hinanden her i december,

hele 24 stk skulle købes eller laves, og derefter pakkes ind.

Denne yndige dame bliver nr. 24,

og mon ikke den har været værd at vente på for min Søs? ;-)

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul,

håber I havde en dejlig aften i familiens skød.

Lille Juleaften med ugle og nisser

Efter en arbejdsdag på knap 10,5 time kan jeg nu laaangt om længe holde en tiltrængt juleferie

- Jubiiii! :-)

Min december har været travl som aldrig før, eller d.v.s. jeg har nærmest fået en form for stress af at der nærmest intet har været at lave på jobbet. Synes jo at når nu man alligevel skal være der, ja så vil jeg da hellere at der er en masse at lave fremfor at tiden s-n-e-g-l-e-r sig afsted (*Gaaaaab!)

Faktisk har jeg været så træt at jeg nærmest intet har orket herhjemme, så nu vil jeg fremvise mine fine nisser som jeg vandt i starten af december hos Randi

Er de ikke bare skønne?

De står og spreder hygge-jule-stemning i vores stue, og jeg sender Randi en kærlig juletak hver gang jeg kigger på dem;-)

Posten nåede frem til vores hus idag, og der var både julekort og en pakke fra Krudtuglens Mor, den indeholdt den skønneste ugle. Vi lavede en aftale om en change away, og jeg fik denne ugle i bytte for en af mine stjernehårbøjler.

Den har nu fået en plads i den gamle gyngehest, og indtil videre er det okay med begge tøserne - men jeg må hellere holde øje (den er nemlig ALT for fin til at blive "pelset" af tøserne!)

Tak til jer begge to for de fine sager til mit hjem, er simpelthen så glad for både nisserne og uglen:-)

Til alle jer andre skønne blogmennesker (og jer der læser med, men ikke har en blog!);

Rigtig glædelig jul :-)

Michelin Merle

Idag væltede det atter ned med sne, og hele dagen har jeg gået og spekuleret på om det ville blive muligt for mig at komme hjem fra arbejde. Der har så godt som ingen kunder været hele dagen, og så skal jeg altså lige hilse og sige, at en dag fra kl. 10.00 til 19.15 (-jeg er vildt dårligt til at lave ingenting!)

Min skønne Marco var så sød at hente mig, så det endte alligevel med at jeg var hjemme før end jeg havde turde håbe på:-)

Da vi var hjemme skulle tøserne naturligvis en tur ud i haven for at tisse af, og da Mama var lidt træt i hovedet (og benene) blev det uden jakker..... en anelse dumt!

Se bare her, hvem Merle kom til at ligne

På billedet nedenunder kan I se ligheden, kig bare på Merles forben!

Men heldigvis er man Mama's lille tøsetøs, så man blev reddet op af den iskolde sne og blev løftet indendøre hvor et dejligt lunt bad ventede;-)

(Håber I kan abstrahere fra min dobbelt størrelse,

men min dejlige pelsfrakke er det eneste der kan holde mig varm i disse dage!)

TingelTangel Uro - Marco + Olise

Idag fik jeg færdiggjort "projekt-uro",

og den blev præcis lige så naivistisk som jeg havde forestillet mig!

Projektet startede en dag, hvor jeg sad og legede med rester af julens dekorationsler. Det blev til små figurer lavet i frihånd og figurer lavet med udstiksforme fra Rice og et lille ophæng lavet af ståltråd.

Da de var tørre malede jeg med hobbylak - meget hyggeligt (og tidskrævende!) aftenprojekt:-)

Udover de små lerfigurer har jeg sat diverse hæklerier på hvidt bomuldsbånd, og en enkelt blomst magen til mine TingelTangel brocher.

Ophænget er lavet af en træpind fra haven, som er malet, og ståltråd betrukket med diverse plasticperler.

Egentlig var planen at uroen skulle laves til vores ønskebarn, men storken kommer desværre ikke forbi vores hjem i år da risikoen stadig er for stor. Jeg havde nu håbet på en mere positiv besked, men efter at have talt med Læge Hangaard igår må jeg sande, at realiteterne endnu en gang ramte mig som en forhammer.

"SMASK!" sagde det, og vupti blev jeg hevet ned fra min lyserøde drømmesky og drømmen om ønskebarnet blev fejet af banen.

Min tumor har jeg stadig, selvom jeg havde håbet på at positiv tankegang kunne udrette et mirakel

- jeg må vel bare sande at min medicin skal være min tro følgesvend laaaaaang tid endnu.

 Igår var jeg helt slået ud over beskeden, men idag kan jeg se lidt mere fornuftigt på tingene.

Hvis prisen for at vi kan få et barn nu -altså mens jeg stadig har tumoren- er at jeg bliver blind,

ja så er prisen for stor.

Jeg vil ikke kunne bære aldrig at få lov til at se mit barn.

Sne i Bredsten

♪ ♫ ♪ Sneflokke kommer vrimlende...... ♪ ♫ ♪

og her i den lille by på landet er det maaange af slagsen!

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set så meget sne

- og ved med sikkerhed at tøserne aldrig før har oplevet det!

Så de skulle da helt bestemt ud i sneen og boltre sig!

Sygepatienten Munthe fandt en form for teknik med sin skærm...

 hun kunne simpelthen skovle sneen foran sig med den;-)

Forøvrigt så går det flot fremad med hendes pote, hun har fået forbindingen af men har tilgengæld fået sin helt egen "lampeskærm" om halsen!

Marco 34 år

Idag er det Marco's fødselsdag, hurra hurra hurra!

♥ Ih, hvor jeg eeeeelsker min Marco!  ♥

Munthe's julefod

Igår havde jeg en hektisk morgen.

Netop som jeg skulle til at med bussen så jeg nogle pletter på gulvet i entréen, jeg kiggede nærmere på dem og så til min store forfærdelse at det var blod.

Straks tænkte jeg at det ihvertfald ikke var tid for løbetid nu, og kiggede spørgende på begge tøsetøser.

Med det samme kunne jeg se at der var noget galt med Munthe, og da jeg undersøgte hende nærmere kunne jeg se en rift i hendes trædepude på venstre bagpote..... Åh, straks gjorde det ondt i mit hjerte!

Jeg fik blodet skyllet væk, og renset riften. Heldigvis stoppede det forholdsvis hurtigt med at bløde.

Med grædende hjerte gik jeg ud mod bussen og ringede til dyrlægen.

Han sagde at hun sagtens kunne være alene hjemme, men at jeg nok skulle holde øje med poten og være opmærksom på at der meget nemt går betændelse i en sådan rift.

Da jeg kom hjem fra job rensede Marco og jeg Munthe tilskadekomne pote, og puttede en forbinding omkring det lille ben (som jo ikke er tykkere end en tommeltot, noget være biksbakseri at få til at blive på)

Her til morgen ringede jeg så til dyrlægen igen, og vi fik en tid ti minutter over otte.

Hos dyrlægen fik Munthe renset trædepuden (og det var dælme godt at vi kom afsted, for den var flækket hele vejen over!) og fik lagt en rigtig forbinding. Uden på forbindingen fik hun sat noget rødt tapelignende på, så nu er hun for alvor klar til at få taget årets julekort;-)

Hun klarer det super flot og er bestemt ikke pivet, men aaaaaaaaaaav hvor gør det ondt i Mama's hjerte når den lille "Monty" (Kært "barn" har mange navne!) humper rundt på kun tre ben:-(

Munthe skal nu gå med forbinding det næste lange stykke tid, og vi fik medicin med hjem fra dyrlægen for at forhindre betændelse.

Derfor står menuen nu også på 1 pille 2 gange dagligt de næste 8 dage. -dette er ikke just sagen for en kræsenpind!

Her ligger den lille patient og hviler sin dårlige fusse'lus.

Gaver på vandring

Så blev det min tur til at udlodde to gaver i "gaver-på-vandring"'s legen:-)

Da der som førnævnt kun var to tilmeldinger til legen hos Tine, blev hende og jeg enige om at det også kun skulle være to jeg forpligtede mig til at sende videre.

Altså de første to, der skriver en kommentar dette indlæg har hver især ret til én af mine to gaver og forpligter sig dermed til selv at sende to gaver videre hver især.

Håber der er to af jer derude, der har lyst til at lege med;-)


Gaven forbliver en overraskelse - december er jo spændingernes og hemmelighedernes måned! :-)

Varsling om "gaver-på-vandring"

Midt i al juletravlheden kom jeg pludselig i tanke om, at jeg skylder en omgang - og i et tidligere indlæg lovede jeg at varsle legen et par dage i forvejen...
Derfor vil jeg nu gøre opmærksom på, at der i løbet af weekenden kommer en "gaver-på-vandring"s leg her i mit univers:-)

Hvad gaverne bliver vil jeg ikke røbe, synes det skal være en hemmelighed!

Da der kun var to tilmeldinger hos Tine, er hende og jeg blevet enig om, at det derfor også kun bliver to gaver jeg forpligter mig til at sende videre.


Altså de første to, der skriver en kommentar på mit kommende gaveindlæg har hver især ret til en af mine to gaver og forpligter sig dermed til selv at sende to gaver videre hver især.

-det virker måske også mere tillokkende på nogle med kun to gaver, fremfor tre. På den måde kan man jo deltage i flere af denne slags lege, da man så fremfor at skulle lave 3 kan nøjes med to.