Ih dog, idag er jeg blevet beæret med en award, hele 2 stk. faktisk;
Kreativ Blogger Award
NR. 1
Fik jeg af min nye krea-veninde herfra blogland,
Mette, bedre kendt som Westmose, der synes jeg havde fortjent den.
Vi havde vores første kreamøde i mandags,
og hvilken hyggelig dag det blev!
Jeg fik hjulpet Mette igang med at lære at hækle,
og hvis du kigger forbi hendes blog kan du se det fine armbånd
hun fik lavet til sin ældste datter, Sara.
Ida fik jeg også hilst på, mens Emil var i børnehave.
Sikke søde unger de er Sara og Ida :-)
Endnu en gang tak Mette for en hyggelig dag,
må der komme flere af slagsen i årets løb!
NR. 2
Fik jeg foræret af Randi, kendt fra mit-pusterum.
Jeg var så heldig at vinde en giveaway hos Randi i december,
og det resulterede i 2 søde nisser,
som nu er en fast del af vores elskede julepynt hvert år.
De er simpelthen så fine!
Jeg følger Randis blog, for der er ofte spændende ting at finde:-)
Tusind tak for den fine award Randi!
Min blog startede jeg i september 2009.
Jeg havde længe ville oprette en blog,
men vidste ikke nok om det og var usikker på om det ville koste noget.
Men en dag satte jeg mig ned med den bærbare,
og vupti vapti så var jeg igang med at oprette min blog!
Det tog lidt tid at hitte rundt og finde de forskellige layouts,
men da jeg kom i tanke om min gamle myspaceside
begyndte det ligeså stille at køre;-)
Siden er det gået hurtigt,
og jeg har i skrivende stund nu 54 faste læsere
og 6579 besøgende siden 1. oktober.
Min blog omhandler mit univers (mit liv),
de lagkager og de lorte jeg møder på min vej.
Den bruges også til at fremvise nogle af mine kreative sysler,
for jeg lever og ånder for den kreative verden:-)
1) Først skal jeg vise jer min fine award;
(Sikke fin den er, Tilda-papir som jeg jo har en svaghed for!)
3) Nu skal jeg så fortælle 7 ting om mig selv:
1/7. Jeg er født i Fredericia, men har boet i flere forskellige byer; Vejle, Hedensted, Båstrup, Løsning, Esbjerg og nu Bredsten.
2/7. Jeg elsker at være kreativ, uden forskellige sysler kan jeg ikke fungere. Har altid gang i ALT for mange projekter på een gang, og så bliver jeg inspireret af at have alt roderiet lige ved hånden;-)
3/7. Marco og jeg mødte hinanden første gang i 2001 i forbindelse med det arbejde vi begge havde på daværende tidspunkt. Vi blev gode venner, og så ofte film sammen.
Kontakten gled ligeså stille ud, da vi begge fik kærester (aldersforskellen var dengang alt for stor) og først for lidt over 2 år siden fik vi kontakt igen. Denne gang sagde det pling(!) og vi var begge ramt af Amors Pil, og er det stadig ♥ ♥ ♥
4/7. Mine to tøsetøser er mine små elsklinger. Jeg fik Munthe for 6 år siden, da hun var knap et år. Da Munthe var 3 år mødte hun en lækker fyr (hanhund), og så kom Merle til verden.
Munthe er opkaldt efter Munthe + Simonsen, da min mor havde en hund, der hed Gucci - tanken var at de skulle have hvalpe, men det nåede de desværre ikke. Havde de nået det kan I jo nok tænke jer til at de så ville have blevet "Mærkedyr" ;-)
Merle er opkaldt efter en af mine mange kreasvagheder; Perle, men da jeg er pjattet med M'er skulle det naturligvis være Perle med "M" = Merle!
5/7. Mine guitarer mestrer jeg desværre kun til husbehov, men jeg elsker at synge og spille alligevel. Har førhen spillet forskellige steder og for 10 år siden medvirkede jeg i Popstars som Malou. Mit andet navn som jeg er blevet kaldt siden min efterskoletid. Men popstjerne har jeg aldrig haft lyst til at være, så da jeg stod overfor dommerne og skulle overbevise dem om at det var min drøm sagde jeg det ligeud. Jeg røg hjem da jeg var blandt de 25 sidste. Dertil skal lige nævnes at jeg var helt paf over at være nået dertil; jeg har nemlig aldrig gået til sang!
6/7. I øjeblikket er jeg ansat i en tidsbegrænset stilling som dekoratørassistent i det jeg betragter som mit drømmejob, jeg har tidligere været ansat i 13 mdr., og er nu tilbage frem til 1. marts. Kreasysler en hel arbejdsdag - jeg elsker det!
7/7. Jeg er familiemenneske af hele mit hjerte, og drømmer om at Marco og jeg en dag får lov at stifte vores egen lille familie, og at jeg - når vi får grønt lys til vores lille drømmebaby - også er helt fri for min tumor. Det er måske for meget at håbe på, men jeg håber alligevel!
Jeg skal nu give Awarden videre til 7 andre kreative bloggere - Take it or leave it....
Tine er den heri Blogland jeg kender bedst, hun er nemlig min lillesøster.
Som I vil kunne se på hendes blog er det hende,
der har fået samtlige madlavningsgener ved fødslen.
Hun laver superlækker mad, og deler gerne ud af opskrifterne;-)
Mie laver de fineste hæklede lækkerier,
og jeg har fornyligt indgået en Change Away med hende.
Kig forbi, og se de fine sager hun laver:-)
Christina er mor til 2 skønne tøser,
og laver de flotteste kreationer på symaskinen.
Tak for inspiration til nye projekter:-)
Dianna har jeg kendt siden jeg var en lille pige,
hun er nemlig en af min mors gamle veninder.
Hun er sød, hjælpsom, smilende krea-kvinde,
der selvfølgelig også har fortjent denne award!
Mette er en krea-kvinde, der kan noget på en symaskine
og gerne fremviser sine fine sager på sin blog;-)
Sara er stadig ret ny for mig, men jeg elsker at læse om de projekter
hun vil kaste sig ud. Det giver nemlig mig blod på tanden;-)
Maria er 24 år, mor til to og hendes på hendes blog kan du følge med i hendes liv og se de kreative sysler hun fremtyller i sit kreative hjørne;-)
Håber der er nogle af jer, der har lyst til at lege med!
Og til Mette og Randi vil jeg sige; tak for denne fine award, jeg er meget beæret:-)