Endnu en gang var jeg i Odense.
Idag havde jeg en tid kl. 11.30,
og Marco havde taget fri fra arbejde for at tage med.
Faktisk havde jeg regnet med,
at vi blot skulle tale med lægen om det videre forløb i forhold til min tumor,
at jeg skulle have en ny tid til MR scanning og at jeg skulle have taget blodprøver.
Men nej,
jeg skulle da også lige have en besked med på vejen!
Jeg var indlagt på OUH i marts,
og fik i den forbindelse taget en masse forskellige prøver.
Så sent som i maj måned, da jeg sidst var i Odense,
fik at vide at mine prøver så fine ud og at der ikke var noget at komme efter.
Det passede så bare ikke alligevel.
Jeg lider åbenbart af binyrebarkhormonmangel,
også kaldet Kortisol.
Yeeeehaaa -så kom der sgu da lige endnu en "defekt" til samlingen!
Det vil sige at jeg fra imorgen skal tage Hydrokortison mindst to gange dagligt.
Ved stressende situationer, sygdom og hård fysisk aktivitet skal jeg øge dosen,
da ting som dans, løb, feber, dødsfald (eller lignende store bekymringer) også
medfører øget behov for Kortisol.
Fremover skal jeg altid have Hydrokortison pillerne på mig,
og jeg skal tilmed bære et kort på mig hvorpå der står
"Addison Patient"
Så jo, kald mig bare Addison!
Nu er det jo ikke udelukkende en røvirriterende ting at vide det,
for samtidig har jeg fået en evt. forklaring på,
hvordan jeg har det i min krop indimellem.
Trætheden, svimmelheden, kvalmen og de dumme muskler
skyldes med meget stor sandsynlighed manglen på binyrebarkhormonet.
Og helt ærligt; det er sgu da rart at vide at det ikke bare er mig,
der er ved at gå fra forstanden og at jeg kan give min tumor skylden:-)
Synes bare lige at jeg ville dele det med jer,
for der er jo nogle af jer derude der følger med i tumorforløbet.
Og til jer, der kommer med søde ord og tanker
vil jeg bare sige tak; det varmer i hjertet at læse
jeres mails og kommentarer:-)