lørdag den 30. oktober 2010

Svampefeberen er blusset op -igen!

I takt med at dagene er blevet kortere,
og i takt med at mørket har fundet sin vej
ALT for tidligt på dagen 
(ja, hvad f***** er det lige for noget!)
så er svampefeberen blusset op i mig igen...
Troede ellers at sidste års omgang var nok for mig,
men nej!
-Må ellers indrømme,
at der blev købt og produceret svampe
til den helt store guldmedalje.

Under min lille tur til byen i torsdags,
hvor jeg jo endte op som en opsvulmet mega vingummibamse,
kom jeg tilfældigt forbi Anna & Clara's lækkerier.
De små lækre keramiksvampe hoppede
og dansede for øjnene af mig..
Så selvfølgelig måtte jeg da have dem med hjem:-)
Dermed blev årets første julepynt så også købt!
(Tjek lige prisen, wauw!)

Glædelig jul, eller....
-er det for tidligt???

Hvornår plejer du,
at starte på julerierne?

torsdag den 28. oktober 2010

Her ser du mig

ihvertfald som jeg ser ud lige pt.
Okay - måske er jeg ikke rød,
og måske bliver jeg ikke overgramset af to kvindehænder..
Men ellers er den skam god nok!

Jo, jeg har såmænd været en tur i byen idag.
Havde en tid ved lægen 14.30,
og for at det skulle passe bare nogenlunde
måtte jeg hjemmefra 13.15.
Jeg lavede en aftale med en tidligere kollega,
og vi mødtes og hyggede med lidt varmt kakao.

Derfor ligner jeg nu mest af alt
det du ser på billedet ovenfor;
En opsvulmet MEGA vingummibamse!

Billedet er lånt fra google.

tirsdag den 26. oktober 2010

Flere amigurumis, tak!

Se lige hvad posten havde med til mig idag....
Endnu en fantastisk bog om amigurumis,
åh hvor jeg ELSKER det ord!
(Herhjemme bliver det sagt på svenska, prøv det lige og du kan ikke lade være)

Gad vide, hvem der mon har bestilt den til mig?
-jeg tror sørme det må være babyen ;-)

Nu har jeg lidt nye hækleopskrifter
jeg kan hygge mig med,
og lur mig om ikke det ender ud i et lille dyr,
eller flere, til babyen;-)

Det er nu altså bare skønt,
at have så lettilgængelige interesser
som håndarbejde som oftest er,
specielt når nu min fysiske aktivitet stort set
er begrænset til sofaen eller sengekanten.
Ja ja, det der med at sidde for længe
ved spisebordet er også slut;
jeg får nemlig så pokkers ondt i rumpetten og benene sover!

fredag den 22. oktober 2010

Sættekasse til Kirsten

For noget tid siden, ja længe siden faktisk
-sikke tiden dog flyver!-
lavede jeg en byttehandel med Kirsten fra Kirstenssted.

I den forbindelse så hun den sættekasse jeg har hængende i stuen
og spurgte om hun evt. kunne bestille sådan en til sit nye hjem,
da hun stod overfor en snarlig flytning.
Det kunne hun da!
Bestilling lød på en sort sættekasse med
lilla, sorte, grå og hvide farver.

Sættekassen har været længe undervejs,
da jeg er enormt træt og begrænset i min fysik pga. graviditeten.
Heldigvis havde Kirsten understreget at det bestemt ikke hastede,
og at jeg bare skulle give mig god tid.
Tak for din forståelse Kirsten,
og tak for handlen!
Det glæder mig meget,
at du blev så tilfreds med resultatet:-)

torsdag den 21. oktober 2010

Nyt projekt skudt igang


Bedst som jeg har foræret min kusines
tvillinger de hæklede tæpper,
har jeg sørme på aller mærkligste vis fået gang i
endnu et projekt...
Dum-di-dum;-)
-egentlig så har jeg, som nævnt mange gange før,
gang i en masse projekter i forvejen
og burde nok få kigget på lidt af
de igangværende projekter istedet..
Shhhhhh! -det siger vi ikke til nogen:-)

Meeeen, nogle gange er de "gamle" projekter
altså bare ikke sjove længere
og der må gang i noget nyt!

Denne gang er jeg startet på endnu et hæklet tæppe,
inspireret af Rakels firkanter.
Det bliver et rigtigt restetæppe,
for jeg har stadig en frygtelig masse bomuldsrester
i alverdens farver...
Om det bliver til vores lille baby
 eller om det bliver et slumretæppe,
ja det må tiden vise :-)

Indtil videre er jeg oppe på 50 hæklerier,
nu skal jeg så bare snart have besluttet mig
for en "bund"farve til tæppet,
som kan forbinde de mange lækre farver.
Kom gerne med forslag, tak ;-)

Retro til salg


Kig forbi min Blog Biks,
hvor jeg netop har sat dette superlækre retro vattæppe
til salg!
Du finder Blog Biksen lige HER

søndag den 17. oktober 2010

Mine firbenede elsklinger

Imorgen kl. 9.00 skal mine firbenede hundebabyer en tur til hundedoktoren.
Åh, det gør av i Mama's hjerte!
De skal have renset tænder
og når man kan sige vuf og har fire poter er det lig med fuld narkose,
og det har jeg det meget svært med.

Sidst de var afsted var 17. april sidste år,
samme dag som min Far døde.
Jeg havde bestilt tid til begge tøserne lige fra morgenstunden,
da de jo skal møde op fastende.
Derfor tænkte jeg at tøserne ville have bedst af,
at komme ud af døren hurtigst muligt.
Jeg græd snot da begge tøser skulle i narkose,
og da jeg var alene afsted med dem stod jeg
og tudede snot, alene,
mens dyrlægen fik renset deres bisser.
Begge tøser klarede det superflot
og helt uden mén af narkosen,
og jeg kunne glad og lykkelig tage dem med hjem igen.

Bedst som Marco var kommet hjem fra job,
og jeg havde fortalt om den store tudetur
jeg havde været igennem hos dyrlægen
ringede min telefon.
Det var dér,
omkring kl. 17.30
at jeg fik beskeden om min Far.

Men der er ingen vej udenom..
Det er for tøsernes egen skyld,
at de skal have renset tænderne
og bestemt ikke for min.
Stod det til mig skulle de ikke til dyrlægen,
for mit hjerte bløder bare ved tanken.

lørdag den 16. oktober 2010

FAN'tastisk koncert

Igår stod den på koncert, og wauuw...
Det var røv'fedt og der var smæk på!
Blood On Blood som min elskling er guitarist i
spillede deres første koncert i Bygningen i Vejle.
De spillede for fuldt hus,
og publikum var med på at give den FULD GAS!

Baby havde varmet op med sin Mama hele dagen,
og var SÅ klar til at rocke til
Papi's Bon Jovi Jam ;-)

Jeg må desværre så konstatere,
at det har givet ris til egen rumpette idag.
Er lige vågnet af min eftermiddagslur,
har stadig ondt i hele kroppen
og ligner mest af alt en forvokset vingummibamse.

Det er bestemt ikke den sidste koncert baby og jeg har været til,
for jeg er blevet FAN...
Blood On Blood fan :-)

torsdag den 14. oktober 2010

Nye støvler

Jeg er en heldig kartoffel,
for jeg har fået nye støvler :-)
Svigermor & Svigerfar meddelte for noget tid siden,
at de ville give halvdelen til et par Ecco sko eller støvler
for at mine besværlige, vandfyldte graviditetsfødder
har det så godt som muligt
og for at mindske mit "ondt-i-numsen/ondt-i-ryggen"
-jeg har svært ved,
at takke ja tak til sådanne tilbud.
Ikke at jeg ikke synes det er rigtig sødt af dem,
og ikke at jeg ikke synes det er et superflot tilbud at få...
-det er bare svært at sige ja tak!
Men mine svigerforældre hører ikke et nej tak,
hvis de først er fast besluttet.
Og det var de!
Derfor faldt valget på Ecco Lite modellen.
En super lækker støvle,
som gør mine fødder godt i løbet af dagen:-)

TAK
for de dejlige støvler Svigermor & Svigerfar!

tirsdag den 12. oktober 2010

Dagens avis

Synes lige at jeg vil dele dagens avis med jer!
-uha, hvor jeg glæder mig til at se og høre min elskling
og de andre gutter på fredag ;-)

Få glæde af resterne

Dette indlæg giver dig inspiration til,
hvordan du kan bruge båndrester på en lækker, dekorativ 
og indbydende måde.

Kig forbi hende her og se hvordan :-)

søndag den 10. oktober 2010

Kom til Koncert

Livin’ On A Prayer, Wanted Dead Or Alive,
It’s My Life…
– Hvem kender ikke disse numre?
Nu bliver det muligt at headbange, rocke og skråle med på disse sange
og mange flere fra Bon Jovi’s katalog af hits!

Min elskling spiller jo musik og har sammen med nogle af gutterne stablet et
Bon Jovi Tribute Band
på benene.

Bandet hedder
Blood On Blood
og de spiller deres første koncert i 
Bygningen i Vejle d. 15. Oktober 2010
Kl. 21.00

Entré; 50 kr

Du kan se lidt mere lige HER

fredag den 8. oktober 2010

Skal, skal ikke?


Åh, jeg er i syv sind! ;
En stor del af mig hungrer efter at eje en gammel romantisk barnevogn,
der stråler af nostalgi...
Men mit vordende moderhjerte slår nu bremsen i
ja, hvad f.... er nu den af???!!!
En masse spørgsmål har meldt sig, som f.eks disse;

-Hvordan er komforten og sikkerheden i en ældre vogn?
Madrasvalg betyder selvfølgelig en stor del, men hvad med sikkerheden...

-Er en ældre vogn for tung og upraktisk at have?
Jeg regner med at genvinde min slanke krop når jeg har født,
og en tung vogn kunne nok være en væsentlig faktor på motionsfronten ;-)

-Er de ældre vogne med metalkasse meget sarte
overfor stød og skrammer?
Det ville knag'me være ØV,
hvis der er brugt en masse knofedt på at shine en vogn op,
hvis man så bliver så øm over den at man næsten ikke tør bruge den bagefter!

-Er det blot en lyserød pigedrøm jeg har
og er det i virkeligheden sådan en vogn jeg ønsker mig?
Nej, jeg tror ikke bare det er en drøm.
Når jeg kigger på barnevogne på nettet er det altid de ældre,
romantiske og nostalgiske vogne,
der giver mig hjertebanken.
Åh, jeg får hjertebanken bare ved tanken om
at trille ønskebarnet i sådan en smuk vogn.

Derfor vil jeg nu spørge nogle af jer andre BlogMama's til råds;
Kender I de ældre vogne?

Nogle af dem jeg har i tankerne er;
Silvercross, Odder eller Scandia.

Billeder er fundet på google.

torsdag den 7. oktober 2010

Mon det bliver en pige eller en dreng?

Marco og jeg synes begge det er underordnet om vores ønskebarn er en
babypige eller en babydreng,
det vigtigste for os er,
at barnet er en sund og rask baby.
Som jeg nævnte i et af mine seneste indlæg 
så ved vi ikke hvad vi venter os,
og rent praktisk giver det nogle spekulationer
og en tilbageholdenhed.
Vi har valgt ikke at storme ud
og købe en masse tøj og babysager,
selvom det ærlig talt er det vi begge har allermest lyst til ;-)

Vi har dog alligevel købt lidt "småting",
såsom voksipose, tremmeseng og lidt body'er som kan bruges af både pige og dreng
selvom de ikke er hvide....
For jo, vi kunne jo bare vælge at købe neutralt tøj, men nej(!)
Hvis vi får en dreng,
så skal han have lov at være en rigtig drenge-dreng
og får vi en pige,
så skal hun have lov at være en rigtig tøsepige :-)

Ikke nok med at det giver spekulationer og tilbageholdenhed rent praktisk,
det gør det også på kreafronten.
Selvom jeg er begrænset i mine fysiske udfoldelser så har jeg dage,
hvor jeg alligevel prøver at få lavet lidt...
Det går langsomt,
for ting som jeg før graviditeten kunne lave på
nul-komma-fem
 tager nu flere dage pga. den begrænsede fysik,
og det koster sved på panden og monsterondt diverse steder.
Blandt andet derfor kaster jeg mig ikke over
det højtønskede homemadebetræk til voksi'en
og sengeranden til tremmesengen,
selvom det kribler indeni for at komme igang.
Dog har jeg lavet dette pusleunderlag-to-go,
i tilfælde af at det er en lille tøsespilop
og samtidig med at der blev klippet til en tøsespilop,
ja så blev der fluks klippet til en drengespilop.
Ja, helt ærligt - hvorfor ikke fortsætte sådan;
så er vi dækket ind, hvis det mod alle odds skulle vise sig at være en af hver.
Det kunne da i det mindste forklare de dobbelte gener
og den enorme krop jeg har fået mig,
men så er der bestemt et par stykker,
der står til en fyring for ikke at have opdaget det ved scanningerne!

Åh, hvor jeg savner min krop,
og hvor ville jeg ønske at jeg kunne realisere alle mine kreaønsker
til vores lille mirakel så alt står klappet og klar til februar!

tirsdag den 5. oktober 2010

Inspiration til et vov'et hækleprojekt

Lady Di - aka. Disign-keramik 
sendte mig en mail med et link til en forholdvis nystartet blog.
Jeg måtte fluks ind og snuse lidt,
og kunne ikke stå for denne fantastiske hund :-)
Jeg er jo hundemenneske af hele mit hjerte!

Opskriften kommer her:

Bitte liten pølsehund, bare 7 cm lang!
   Garn: bomullsgarn (til pinne 3-4) 
og heklenål nr 3.

 Kropp:

1. Lag en fingerløkke og hekle 5 fm i den (5)
2. Øk omg ut (10)
3. [1 fm, øk] omg ut (15)
4. Hekle rundt og rundt til pølsen er blitt ca 5 cm lang (15)
5. [1 fm, fell] omg ut (10) Fyll med vatt før du går videre!
6. Fell omg ut (5) Klipp og fest tråden.


Hode:


1. Lag en fingerløkke og hekle 4 fm i den (4)
2. Øk omg ut (8)
3. [1 fm, øk] omg ut (12)
4. [2 fm, øk] omg ut (16)
5. -9. [fm i alle fm] omg ut (16)
10. [2 fm, fell] omg ut (12)
11. [fm i alle fm] omg ut (12)
12. [1 fm, fell] omg ut (8) Fyll med vatt før du går videre!
13. Fell omg ut (4) Klipp og fest tråden.

Ører:


1. Lag en fingerløkke og hekle 4 fm i den (4) Lag trådenden lang nok til at du kan bruke den til å feste øret til hodet når det er ferdigheklet.
2. -6. Snu med 1 lm og hekle 1 fm i hver fm (4)

7. Snu med 1 lm, hekle 2 fm i den første fm, 1 fm i hver av de 2 neste fm, 2 fm i den siste fm (6)
8. -9. Snu med 1 lm og hekle 1 fm i hver fm (6)
10. Snu med 1 lm, hopp over første fm, hekle 1 fm i hver av de 4 neste fm, kjm i siste fm. Stram fingerløkken for å få øret til å smalne inn oppe. Sy på. Og lag ett til selvfølgelig!


Hale:


Legg opp 5 lm, snu, hopp over 1 lm, hekle 1 fm i hver fm raden ut. Klipp tråden lang nok til at du kan sy fast halen med den.


Føtter:


1. Lag en fingerløkke og hekle 4 fm i den (4)
2. [fm i alle fm] omg ut (4) Kjm i neste m.
Lag fire stk og klipp tråden lang nok til at du kan bruke den til å feste foten med. Det er ikke nødvendig å fylle føttene med vatt siden de er så liten.



Øyne og snute:


Finn noen øyne du syns passer til hunden din. Til snute har jeg brukt en liten svart trekule.
Og hvis du vil pynte vovsen litt, så er en fin sløyfe rundt halsen helt perfekt!



Opskriften kommer fra
og jeg synes bestemt du skal klikke dig forbi bloggen,
hvor du finder mere inspiration til søde hæklerier :-)

En stor tak til mine kollegaer

For denne smukke buket og for det søde kort,
der fulgte med.
Tak, I søde mennesker:-)

fredag den 1. oktober 2010

Hæklet legeabe

Inspireret af Kaptein Biff's hæklede aberangle
lavede jeg denne hæklede legeabe til vores lille ønskebarn, som vi med spænding venter på.
Vi kender ikke kønnet på det lille vidunder,
og farvevalget blev derfor derefter.
- Orange, lilla, turkis og brun -
Mon ikke den lille fyr vil blive knus-elsket
når vores lille spilop bliver stor nok til den slags? ;-)

Blog-arkiv

Tidligere indlæg - de mest læste