....fik jeg et opkald.
...kørte jeg mit livs, vel nok, længste tur.
...fik jeg en besked jeg altid har frygtet som barn.
...ændrede min verden sig for altid.
Præcis idag er det 2 år siden jeg mistede min Far.
Jeg begriber ikke, hvordan det allerede kan være 2 år siden.
Den dag husker jeg, som var det dagen igår... og så alligevel ikke..
Jeg husker fortvivlelsen over, at skulle køre i to timer
efter at have fået besked om, at min Far havde fået hjertestop.
At skulle køre uden at vide, om jeg ville kunne nå frem i tide..
At få bekræftet, hvad jeg frygtede ville ske;
falckredderne måtte stoppe genoplivningen og erklære ham for død.
Den dårlige samvittighed over, at jeg ikke havde nået at sige farvel...
Den dag står helt klart og tåget i min hukommelse, på en og samme tid.
Gud, hvor jeg savner min Far!
- og hvor ville jeg dog ønske, at han havde fået lov at opleve sit første barnebarn.
Det gør ondt indeni, at han ikke nåede det.
Jeg savner dig Far, men ved at du passer på os.
Vil glæde mig til den dag, hvor vi ses igen.
"JED. DHJAG, ODVJAG"
....

Jeg tror vi har det lidt på samme måde idag. Det er dog ikke min mors dødsdag idag, men i stedet for den hvor hun skulle have fyldt 54 år... Min mor døde i 2007, og nåede heller ikke at opleve mine børn. Hvor ville jeg mange gange ønske jeg havde fået dem noget før, så hun kunne have lært dem at kende og de hende. Men sådan skulle det altså ikke være. Vi har i stedet besøgt hendes grav idag, og givet hende anemoner i fødselsdagsgave, som mine børn har plukket til hende...
SvarSletTanker til dig....
SvarSletÅhaaa... Det er en hård nyser!!! Jeg er sikker på han "kigger forbi" engang imellem og holder øje med at i har det godt.. Det er ihvertfald en dejlig tanke...?
SvarSletMasser af styrke til dig!! Klem
Har ikke så mange ord! Men sender dig mange tanker.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletEr sikker på, at Bastian har den bedste morfar skytsengel deroppe et sted...
SvarSletTak for jeres søde ord og tanker - de går i mit hjerte:-)
SvarSletDorthe; Tror vi vil have følelsen af savn med os resten af livet - og sorgen over at de ikke nåede at opleve deres børnebørn vil nok også altid være der. Sød idé med anemonerne, er sikker på at det både har glædet børnene og Mormor ;-)
Kram fra Louise
Det kunne have været min overskrift...
SvarSletFor 2 år siden d. 19. april mistede jeg min far ved et hjertstop! Jeg var alene hjemme med min lile datter, da de ringede fra sygehuset, at jeg skulle komme derud! De sagde ikke hvorfor og det er jeg glad for i dag, da jeg ikke ved, hvordan turen derud så havde været, hvis jeg havde vidst, at jeg havde mistet min elskede far.
Jeg savner ham enormt og jeg kan til tider stadig tro (håbe), at han måske lige kigger forbi...men det sker jo ikke! Det er bare meget svært at forstå!
Det er altid rart at høre om andre i samme situation, selvom at det er en trist samhørighed.
Jeg fik lagt et par flotte påskeliljer hos ham i tirsdags og sendt ham en ekstra tanke!
Og jeg sender mange varme tanker til dig, for jeg ved , hvordan du har det:)
Dette var trist å lese.
SvarSletTa vare på de gode minnene - kondolerer.