torsdag den 28. april 2011

Idag er en særlig dag!


Idag er Bastian præcis 3 måneder.
Tænk, at det netop idag er hele 3 måneder siden mit lille ønskebarn kom til verden...
Synes godt nok, at tiden går en anelse for hurtigt!
Jeg har nydt hvert et sekund med min lille bassetrold,
og for hver dag, der er gået har jeg lært ham bedre, og bedre at kende.
Kærligheden var stor allerede inden han kom til verden, og da han blev født voksede den.
De sidste 3 måneder og min tid med ham, har fået kærligheden til at vokse sig endnu større.
Åh, hvor jeg elsker min smukke dreng himmelhøjt! ♥


Idag er der også præcis en 1 måned til Bastian skal døbes,
invitationerne er sendt ud og vi venter spændt på at folk melder tilbage.
Ved samme lejlighed skal Marco og jeg giftes,
så det betyder også at der idag er præcis 1 måned tilbage for mig som "Frk. Tang",
inden min nye titel bliver "Fru Tang Nørgaard".
Det er lidt mærkeligt at tænke på, at jeg ikke længere skal bære min Mama's fulde efternavn,
men omvendt så vil jeg gerne hedde det samme som min søn.
Desuden synes jeg at "den gamle måde", hvor barnet får Mors efternavn til mellemnavn
og Fars efternavn, er den mest rigtige for os.
Godt nok bliver det i teorien "kun" mit mellemnavn han får,
men jeg har sjældent brugt mit "rigtige" efternavn
og desuden ville det lyde helt tosset;
(Bastian Jørgensen Nørgaard), ej vel da!
 
Som om det ikke er nok af særlige ting på en ganske almindelig torsdag,
så er det idag også præcis 2 år siden min Far blev begravet.
Det er lidt underligt at tænke på,
og for at mindes ham på bedste vis,
vil jeg idag nyde livet og lytte til "A whiter shade of Pale".
Det var min Fars yndlingssang og den blev også spillet, da kisten blev båret ud til graven.
 
Alt i alt en ganske særlig dag - som jeg vil nyde i fulde drag!

5 kommentarer:

  1. Rigtig god dag. Gid du må nyde den i fuldedrag.

    Kh Randi ♥

    SvarSlet
  2. Sikke et sammenfald at mærkedage.
    En måned endnu..

    SvarSlet
  3. 3 mdr. wow tiden går. Stort tillykke med lillemanden, som jo slet ikke er så lille længere.Men dejlig er han Louise. Og stor dag om 1 mdr. Kram Ulla

    SvarSlet
  4. Dejligt med tid til tanker - at mindes og glædes. :)

    SvarSlet
  5. Håber I havde en god dag! :)Og hvor bliver det spændende med bryllup og dåb :)

    Tænker du må have mange bolde i luften lige nu? :)

    SvarSlet

Tak fordi du besøger min blog!
Du er velkommen til at skrive en hilsen så jeg kan se at du har været forbi :-)

Tidligere indlæg - de mest læste