lørdag den 31. december 2011

2011 - året i billeder

...kan lige så godt advare jer med det samme;
Dette indlæg er på grænsen til billedspam!

15. Januar i år blev dette billede taget -min hårdt plagede gravide krop var forlængst blevet indtaget af vandmasserne og maven var så stor, at jeg var bange for at eksplodere.
(Det er fotografens mave *læs; min* som er at se i bunden af billedet)

Den 28. januar kom den lille bassetrold til verden, helt igennem perfekt!


Præcis 4 måneder senere, den 28. Maj, fik jeg prinsen min og Bastian fik sit navn.

For at springe lidt tilbage kommer her et billede af Bastian og kusine, Fleur.
I april blev jeg nemlig Moster til en skøn lille tøsepige.

På kreafronten har der ikke været lige så megen aktivitet som førhen.
Min tid er, forståeligt nok vel egentligt, primært blevet brugt på min lille elskling
I løbet af sommeren blev opskriften på mit hæklede jordbær dog trykt i Hendes Verden.
Sjovt at se, og et dejligt skud til hækleselvtilliden!

Tøserne har haft et begivenhedsrigt år.
De fik deres længeventede Lillebror, hvilket til tider betød en enorm træthed for dem begge med natterenderi, da de gerne ville være med i ALT. Både Munthe og Merle har været en del ved dyrlægen,
så nu krydser vi fingre for at næste år bliver uden dyrlægebesøg for dem begge.

I år modtog jeg også mit allerførste fanbrev fra en af bloggens læsere
- et sødt kort skrevet af Sandra fra Odense.
Sandra vil nu for altid blive husket som min allerstørste fan :-)

2011 blev også året hvor Marco og jeg skrev under på købsaftalen til vores nye hjem.
Om knap en uge får vi nøglen, og så venter der ellers en del håndværkerrod inden vi for alvor kan flytte ind.
Dét bliver skønt! -og jeg ih, hvor jeg glæder mig til at gå og nusse om alle de nye rum.

Året bragte naturligvis meget mere, men jeg har valgt at begrænse mig,
for ikke at spamme jer fuldstændigt.

Tak til alle I skønne mennesker, som sidder derude bag skærmen og læser med.
Tak for de mange dejlige kommentarer og mails jeg har fået i årets løb.
Jeg ønsker hermed jer alle et godt nytår, må det blive glædesfyldt og lykkebringende for jer alle!

Vil glæde mig til at dele næste år med jer også, og jeg kan vist godt allerede røbe,
at der nok bliver en del bloggerindlæg om vores nye hjem ;-)

9 har skrevet en kommentar... Hvad med dig?:

Helle sagde ...

godt nytår til dig og din familie :)

Kirsten sagde ...

Dejlige billeder, glade gensyn ;-) og skønt, at se frem til Jeres nye bolig...

Godt nytår til dig og dine...

Lise sagde ...

Jeg har termin om 22 dage og det første billede ligner mine fødder til forveksling. Selv om vi skriver dec/jan går jeg i bare tæer konstant. Kan simpelthen ikke ha noget som klemmer på de stakkels fødder.
Godt nytår

Frk. Sannemand sagde ...

Og rigtigt godt nytår til jer fra mig. Dejlige billeder og genkig fra året der gik hos jer, og så fint med det nye hus. glæder mig til at høre mere om det :). Kram og igen HAPPY NEW YEAR fra mig

DiSign-Keramik sagde ...

Et rigtigt dejligt år for jer, både med bebs, bryllup og huskøb.

Det glæder mig at I alle 3 (5) har det godt, og glæder mig til at se endnu mere til jer i jeres nye hus, når I når så langt.

Godt nytår og knus fra
Tante Di og Kent

Mama-T sagde ...

Skønne lækre billeder - tak fordi du deler!
Rigtig godt nyt år til dig også :)
Kh. T

Jenny sagde ...

Skønt indlæg og dejlig blog!

Sikke meget der er sket i dit liv! Dejlige ting, som jeg selv drømmer om :)

Liiiige bortset fra fødderne vist på første billede :)

Godt nytår til dig også!

Kh. Jenny

Lotteriet sagde ...

2011 fløj bare afsted!! Men jeg fik mødt dig face to face og det var bare rigtig hyggeligt!!
Må 2012 blive det dejligste år, med Bastian, tøserne og jeres nye hus

Rigtig godt nytår!!

Lotte :O)

Sandra sagde ...

Kære Louise
Rigtig godt nytår til dig og dine. Jeg glæder mig til at følge dig i det nye år. Er spændt på at se alt det lækre, du uden tvivl får udrettet i jeres nye hus. Jeg håber for dig og din familie, at 2012 vil bringe jer mange positive oplevelser.
De kærligst nytårshilsner fra
Din største fan, Sandra;-)

Blog-arkiv

Populære indlæg