...er der nogen (hjemme) - måske rettere derude?
Der har været stilhed på min blog - ikke tvunget stilhed,
men ganske enkelt selvvalgt stilhed.
Jeg var kørt træt. Ikke af hverdagen,
'for den stadig fantastisk med min lille elskling af et ønskebarn.
Nej, jeg var kørt træt i at lave indlæg her på min blog.
Og derfor kommer der nu et spørgsmål, som jeg håber du vil svare på;
I skrivende stund har jeg 316 faste læsere,
og ved samtidig at der er nogle derude,
der læser med uden at være tilmeldt som fast læser,
dette kan jeg jo se på besøgstallet ;-)
Derfor undrer jeg mig over,
at jeg den senere tid ikke har modtaget kommentarer til mine indlæg
(host, host for ret skal være ret(!);
det skal lige nævnes, at der er nogle stykker som er SUPER gode
til at kommentere, og I skal vide at jeg bliver SÅ glad når jeg kan se,
at der er respons på det jeg har valgt at dele med jer!)
Netop det at dele er jo en stor del af det at blogge,
og jeg ville lyve hvis ikke jeg sagde,
at jeg bliver super glad for de kommentarer jeg modtager,
hver og en bliver omhyggeligt læst.
Derfor kan det blive trættende at poste det ene indlæg efter det andet,
og så ikke modtage respons fra læserne.
Min hverdag er mit liv
- og når jeg vælger at poste noget på min blog er det omhyggeligt udvalgt,
så de private familiebilleder, oplevelser og lignende ikke ligger til skue
for gud og hver mand, der måske skulle finde vejen forbi min blog.
Min blog startede som en kreablog - men jeg blev Mama og fik mit ønskebarn.
Derfor ændrede den sig til en blog om kreasysler og familieliv -
og den seneste tid nok mest det sidste.
Derfor spørger jeg nu;
Er der noget jeg kan gøre anderledes for at få dig, som læser med,
til at skrive en kommentar i ny og næ?
Hertil skal siges at jeg ofte har set at nogle bloggere blot skal vise et billede af (f.eks) en knap,
de har fundet i en genbrug og så får de 30 kommentarer om hvor FIN, FLOT og OVERLÆKKER den skide(!) ja undskyld mig, men det er sgu da for åndssvagt!) knap er. Det er slet, slet ikke der jeg vil hen.
Jeg er ikke ude efter skulderklap eller ros
- men hvis mit indlæg har fanget din opmærksomhed vil jeg jo gerne vide hvorfor,
og den eneste måde jeg kan vide det på
er ved at du skriver en kommentar og giver dig til kende;-)