Idag ville min Mormor have fyldt 70 år, hvis altså hun stadig levede.
Idag er det præcis 27 år siden jeg blev døbt, for det blev jeg på min Mormors fødselsdag.
Min mormor var grønlænder, og først da min mor var 2-3 år gammel,
valgte hun og min Morfar at flytte til Danmark.
Som barn elskede jeg at besøge min Mormor og Morfar,
og når Mormor åbnede fryseren vidste jeg,
hvad der var i vente; GRØNLANDSK SLIK(!!)
- og jeg elskede at smovse mig i tørre ammassaater, tørret torsk, tørret hellefisk,
spæk og hvad der ellers findes af lækkerier fra havet.
Jeg elsker stadig det grønlandske slik, og den dag idag er det min Mormors søster,
Moster Kasik, som er god til at forkæle mig med lækkerierne.
Min Mormor var meget musikalsk, hun spillede guitar og sang.
Jeg har et kassettebånd optaget i 1966, som hedder "Hyggeaften i 1966" hvorpå man kan høre min Mormor synge og spille sammen med nogle andre, som jeg desværre ikke ved hvem er.
Det lyttede jeg meget til som barn, og jeg kan huske at jeg lukkede øjnene mens
båndoptageren spillede og prøvede at forestille mig at jeg var der.
I marts måned, 1990, skulle min mormor opereres i Skejby.
Hun var blevet blind på det ene øje, og først da hun så småt var ved at miste synet på det andet øje opdagede man, at hun havde en tumor i hypofysen, som havde trykket på synsnerverne.
En magen til den jeg går rundt med, og som er skyld i mine laaange ture til OUH
og de mange tjeks og undersøgelser.
Min Mormors var dog noget større, og i 1990 havde man desværre ikke
så megen viden omkring hypofysetumorer som man har idag.
Lægerne valgte at operere i håb om, at min Mormor kunne få lov at beholde synet på det ene øje.
Men noget gik galt under opererationen, og hovedpulsåren sprang.
Min Mormor blev 48 år.
Som barn forstod jeg ikke hvordan min Mormor døde,
men som stor teenager fik jeg historien fortalt af både min Mor og min Morfar.
Da jeg så senere selv fik konstateret en tumor i hypofysen, fik jeg en endnu bedre forståelse af,
hvad det var min Mormor havde fejlet og hvad det var hun blev opereret for da hun døde.
Idag vil jeg mindes min Mormor og glæde mig over,
at hun og min Morfar nu igen er sammen.
Jeg vil glæde mig over, at jeg har en Moster Kasik,
som minder mig så meget om min Mormor og
som kan fortælle mig mange sjove historier om min hende.
Historier, der er guld værd ♥