Vind et skærebræt

Manden min er er den, der oftest tager køkkentjansen herhjemme.

Han har et naturligt talent for, at (næsten) ALT hvad han giver sig i kast med lykkes første gang.

Jeg selv derimod, kan forsøge gang på gang og selv en færdig kageblanding,

hvor der kun skal tilsættes vand(!),  kan jeg formå at fucke fuldstændigt op...

Marco har taget det nye skærebræt til sig,

og nyder at have fået nyt udstyr til sit "domæne".

Du har nu mulighed for at få fingre i et lækkert skærebræt fra Rosendahl,

til en værdi af 399,75,- og der er mulighed for at deltage med hele 3 lodder på een gang.

Reglerne kommer her:

1 lod for en kommentar under dette indlæg

2 lodder for kommentar + link på egen blog

3 lodder for de to ovenstående + fast læser

Skriv venligst hvor mange lodder du deltager med,

og har du ikke en blog bedes du skrive fornavn OG efternavn og evt. en mailadresse.

Vinderen trækkes d. 11. december 2011

(En passende dato for denne giveaway, da det er Marco's fødselsdag!)

Skærebrættet fra Rosendahl er lavet i Bambus.

Bambus er verdens hurtigst voksende plante og som sådan en yderst bæredygtig ressource.

I sin levetid absorberer bambus 3-4 gange så meget CO2 som træ, og da materialet samtidig er elegant og fleksibelt, er der al mulig god grund til at skele til bambus i moderne formgivning.

Det har Rosendahl gjort med deres smukke bambusserie, der sætter organisk præg og varme naturnuancer på alt fra serveringsbakker til bordskånere.

En særlig dag i kærlighedens tegn

En stadig voksende kærlighed til denne skønne skabning:

-og 6 måneders kærlighed på papir:

Endnu en gang tak til min Big Mossi

for den skønne fotosammensætning af Marco og jeg.

Eeeelsker simpelthen det billede!

Tak

Tak for de mange søde ord på mit seneste indlæg.

De sidste dage er gået med tankemylder omkring hvad der skal ske,

og der er nu blevet fastsat en dato for operationen af Munthe.

Hun skal opereres på torsdag, d. 1. december.

Jeg har ondt i hjertet og maven og frygter meget, hvad der er i vente for min lille firbenede elskling.

Men det er desværre det eneste rigtige, for det nytter ikke noget at lukke øjnene

og håbe på, at knuderne forsvinder af sig selv.

Og jeg har ikke samvittighed til ikke at gøre noget.

Torsdag bliver uden tvivl en træls og hård dag,

og jeg vil krydse hvad der krydses kan for at alt går vel.

Mit hjerte græder

Tøserne og jeg har været ved dyrlægen idag, og begge skulles tjekkes dog for to forskellige ting.

Merle døjer med sin ånde, hvilket dyrlægen mistænker at være en form for allergi

så nu er hun også kommet på allergimedicin og endnu en gang en omgang penicillin.

Munthe derimod skulle have tjekket nogle buler/knuder som jeg opdagede en dag,

hvor jeg nussede hende på maven.

Den ene er højst sandsynligt en fedtknude (men dette er sagt uden garanti fra dyrlægen)

og den anden knude er dyrlægen så altså desværre ret overbevidst om er en cancerknude.

Spørgsmålet er så bare hvorvidt den er godartet eller ondartet.

Munthe er nu komme på mælkehæmmende medicin, da hun producerer mælk

og når medicinen er givet i nogle dage skal hun så atter en tur over til dyrlægen

for at have fjernet knuderne og steriliseres,

for at undgå at hormonerne giver eventuelle fremtidige knuder gode vækstbetingelser.

Jeg er grædefærdig, og da dyrlægen fortalte, at hun var sikker på at det var cancer

kunne jeg mærke hvordan tårene pressede sig på...

Jeg formåede at "holde masken",

men jeg nåede kun lige at lukke døren bag mig da vi var kommet hjem, førend jeg brød sammen.

Det gør så av i mit hjerte at Munthe nu skal igennem en større operation,

hvor hun både skal have fjernet knuder og steriliseres.

Og den næste tid vil jeg udem tvivl gå og spekulere på,

hvorvidt knuden er godartet (åh, hvor jeg altså håber det!)

eller ondartet og hvis det er sidstnævnte, hvad der så er i vente for hende...

Min lille familie består af  5 medlemmer:

Marco, Bastian, Munthe, Merle og jeg.

Mine firbenede tøser var mine substitutter inden Bastian blev født, og min kærlighed

til dem er bestemt ikke blevet mindre "bare fordi" at jeg er blevet Mor.

Da Bastian blev født fik tøserne en "Lillebror", og det er præcis sådan de begge ser ham.

En stolt Mama

Jeg er stolt af min lille elskling og hans kunnen.

Den lille gut rejser sig nu op når han kan slippe afsted med det, jo jo bevares,

han har efterhånden gjort det længe i kravlegården og i sengen ved hjælp af tremmerne,

men nu rejser han sig altså også op ved andre ting.

Han er også så småt begyndt at kunne stå selv,

uden at holde ved, godt nok kun i kort tid

men nu varer det nok ikke længe inden han tonser derudad

på de små lækre flæskestænger ;-)

Australske kalendergaver

Jeg har længe været forelsket i disse skønne dyr.

De skønne trædyr er håndlavede og stammer fra Australien,

hvor de er blevet tildelt en Design Award.

Min niece har allerede fået 2 af disse dyr i gave,

og jeg i sidste uge fik jeg købt 4 til Bastians kalendergave

i den lokale yndlings børnetøjsforretning.

Nu krydser vi så bare fingre for at samlingen vokser juleaften,

for disse skønne trædyr er allerede kommet på ønskelisten ;-)

Papirsklipperi

Jeg har været igang med papir og saks

- og tænk en gang, at man (lykkeligt!) kan glemme hvor meget det kan rode!

Resultatet er jeg blevet godt tilfreds med, så nu håber jeg bare

at de to modtagere også bliver tilfredse med hver deres personlige flagranke ;-)

En yndig julesok

Jeg krydser fingre for at vinde den flotte julesok i mintgrønne nuancer til Bastian hos hende her

Faktisk har jeg en halvfærdig julesok liggende,

men hvor ville det være fedt at vinde så jeg ikke skulle stresse med at få den færdig i tide ;-)

Bastian er sløj, har feber og har kastet op så det meste af dagen har han hængt på enten Marco eller jeg, og middagsluren tog han i Mor og Fars seng sammen med mig, da jeg heller ikke er helt på toppen.

Så det der med de kreative sysler, som f.eks at få julesokken færdig,

ja de lader altså vente på sig i øjeblikket.

Sandheden om Bertha

Bertha blev ikke sendt til sin nye Mor, hvilket jeg ellers skrev i dette indlæg...

Hun var ej heller en bestillingsvare.

Eller det vil sige, lidt måske...

For Pierre, min svoger, havde ønsket sig en hjemmegjort gave til Fleur i fødselsdagsgave.

(Han havde fødselsdag i juni, og jeg har siden pønset på hvad jeg skulle finde på).

I al hemmelighed startede jeg "Projekt Bertha" og for at min søster

(som jo også blogger og læser med her på min blog),

ikke skulle lugte lunten, måtte jeg altså stikke jer en lille løgn ;-)

Bertha blev givet i søndags, da lille Fleur kom på visit

hos Moster, Onkel og Fætter Bastian sammen med Mor og Far.

-og hvilken overraskelse det var, for både Pierre og Tine at åbne æsken med gaven.

Pakket ind i en æske, beklædt med tøset hjertepapir naturligvis, lå Bertha henslængt og ventede på,

at blive accepteret af sin nye Moar, nemlig min niece, Fleur.

Ud fra billederne at dømme er Bertha vist allerede blevet accepteret,

og det glæder mit "Moster-hjerte" at se min lille niece være SÅ begejstret

for noget jeg har kreeret specielt til hende ♥

Der bliver i "al hemmelighed" syslet videre på "Projekt Bertha"

- men hvad Moster her er i fuld sving med, ja det forbliver en hemmelighed indtil juleaften!

Når Mama skal traktere

....så ved man aldrig hvad det ender med!

Mine kulinariske evner er begrænsede, men jeg må dog indrømme at jeg aldrig har befundet mig så meget i køkkenet med gryder, pander og "potter" som efter at jeg er blevet Mor.

Det må være noget instinktivt i mit dybe indre,

der tricker den husmoder jeg ellers altid har forsvoret at jeg besad.

Men når man nu bevæger sig på gyngende grund, så er det jo altid godt at have udstyret i orden!

-og det har jeg nu fået en hjælpende hånd til, takket være en ny serie fra Rosendahl.

Grand Cru stentøjsseriens kageform, brødform og ramekiner er alle udført i solidt stentøj med

praktisk slip-let overflade, der betyder farvel til bagepapiret og goddag til mad, der nemt

og hurtigt løsnes fra formen uden at brænde fast. HURRA!

-jeg er total mega fan af slip-let overflader, for det gør den sure tjans med opvask

og oprydning bliver SÅ meget nemmere!

(-og det er så lige her at jeg vist ikke behøver at nævne, hvorfor det helst skal være nemt at fjerne, eller endnu bedre HELT UNDGÅ, fastbrændt mad når jeg står for madlavningen, vel?!)

Jeg har nu fået bagt superlækre knækbrødshapsere, efter opskrift fra min søster, og sørme om ikke jeg fik serveret brunkål for Marco og Bassen i det, der egentlig er en kageform, men som jeg synes fungerer mindst ligeså godt som serveringsfad/skål... Overvejede at bage en kage istedet men så vidste jeg, at den jo bare ville blive spist (hvilket nok ville resultere i dårlig samvittighed!) og så blev det altså brunkål,
for det er hvidkålstid og jeg elsker en god gang brunkål med rugbrød og sennep - mums!

Billedet i højre hjørne af collagen kan jeg ikke tage æren for, det er lånt fra Rosendahl 

- det ville nok være at skyde lidt for højt, hvis jeg skulle afprøve sådanne avancerede lækkerier ;-)

Tilbage til det med at have udstyret i orden - Hvidkålen blev naturligvis snittet på mit nye bambusskærebræt, der ligeledes er fra Rosendahls Grand Cru serie. Et superflot skærbræt, som man gerne har stående fremme!

Skærebrættet fåes i to størrelser, et stort til 399,75 kr. som man uden problemer kan snitte et hvidkålshoved på - og et lille til en pris på 249,75 kr.

Grand Cru stentøjsserien koster 249,75 kr. for kageformen (Ø 24 cm), som jeg har serveret brunkål i, 249,75 kr. for brødformen (31 cm) og 99,75 kr. for 2 stk. ramekiner, magen til den jeg har fremvist mine homemade knækbrødshapsere i

-fornemmer I mon en vis form for stolthed over, at jeg tør dele mine kulinariske kokkerier med jer?

Inden længe bliver der skudt endnu en giveaway igang,

og jeg røber gerne at præmien er et af de fremviste produkter ;-)

En ganske særlig gave...

...som har en ganske særlig plads i mit hjerte.

Jeg fik den for mange år siden i julegave af min Far.

På dage som dagen idag,

hvor min Far ville have fyldt 51 år, mindes jeg de ganske særlige

øjeblikke vi nåede at have sammen mens han levede.

Jeg husker stadig den glæde jeg følte da jeg åbnede den lille pakke med halskæden,

og når jeg tænker tilbage på det kan jeg ikke lade være med at smile.

For så kan jeg høre min Far's smågrineri og glæde over,

at pakken vakte så stor glæde, og dét er dejligt.

Jeg har selvfølgelig været på kirkegården idag,

og Bastian nød at synge fødselsdagssang for Morfar :-)

Min Far er savnet, og vil altid være det.

Tillykke med fødselsdagen, Far!

J.E.D.H.O.T.S., F.M.R.O.S. O.H.V.T.I.

Efterårstur

Idag har Bassen, tøserne og jeg været på efterårstur

- jeg trængte til at få blæst tankerne i mit hoved igennem, tøserne er altid glade for at komme ud at gå, Bassen var træt -men ikke træt nok til at sove

og ja så havde vi jo lige alle "undskyldningerne" for at få luftet Bastian's nye snowsuit

- en lækker armygrøn rumdragt og mums,

hvor en lækker rumbaby Bassen bliver, når han sådan bliver iklædt en armyfarvet "michelin-dragt"!

From the West Coast to the East Coast

Egentlig skulle Bastian og jeg have haft besøg fra vestkysten idag,

men desværre er lille kusine Fleur blevet syg så Moster Tine måtte aflyse.

Vi havde ellers glædet os til at skulle hygge med dem, men det må blive en anden god gang.

Billedet er fra i søndags, hvor min søster, svoger og niece

svingede vejen forbi efter at have været til barnedåb herovre østpå.

Sjovt så drenget Bastian pludselig ser ud,

når han bliver "sat op" ved siden af kusine Fleur,

som jo bestemt må siges at have de fiiiineste tøsetræk med sine lange lækre fingre,

slanke lårbasser, lille lækre trutmund og småbitte ører, der er lige til at spise.

Behøver jeg sige,

at jeg er stolt over at være blevet beriget med to SÅ lækre unger på så kort tid?

-eeeej, vel da ;-)

En forsinket vinder

Vil gerne starte med at beklage at tiden løb fra mig igår,

og at vinderen derfor først er blevet trukket her i formiddag.

14 deltagende blev det til,

og den heldige vinder af et lækkert sæt økologisk uldundertøj fra Änglamark er:

Kommentar nr. 8,

som tilhører Pernille-Frederikke med denne blog

Pernille skrev følgende kommentar:

Jeg har to smukke døtre

- den ældste på fire passer dette og bruger uld hver dag.

Og senere vil min yngste datter kunne arve <3

Stort tillykke Pernille-Frederikke!

Husk at sende mig en mail med din adresse,

så jeg kan få sendt uldundertøjet afsted til dig;-)

En stor tak til Änglamark som stod for sponsorgaven, 

og samtidig lod Bastian blive den glade ejer af et lækkert sæt,

som uden tvivl vil blive brugt flittigt i disse kolde måneder ;-)

(Han kan nemlig næsten passe det nu!)

En glemt abe

Faldt over denne abe forleden og kom samtidig i tanke om,

at jeg vist havde blogget om selvsamme abe for længe siden...

-dog i en halvfærdig udgave.

Her er så aben i en lidt mere færdig udgave,

dog splitterragende "Hans Jørgen". (Læs: nøgen - er det mon et udtryk, der kun findes her i Jylland?!)

Den mangler stadig at få tøj på - men lige for tiden har jeg hverken ro

(eller øjne!) til at sysle om aftenen.

Jeg er løbet ind i lidt af et problem - jeg mangler LYS!

En lille historie fra bybussen

"Næste gang du tager hunden med i bybussen,

så sørg lige for at have den i en håndtaske!

Alternativt en stor sportstaske med fire huller.

Reglerne siger intet om, at den ikke må gå selv." - sagde buschaufføren, Lotte.

Det er hermed noteret, og vil blive husket til næste gang Munthe & Merle skal med ud at køre i bybus ;-D

Billede og historie er lånt fra en af mine facebookvenner.

Hvalen Valborg

"Her er hvalen Valborg, stoppet ud med vat

oooog avispapir og sprit..."

Sådan lød det inde i mit hoved

 da jeg i søndags vovede mig i svømmehallen med Bassen.
Gad vide hvorfor det var netop dén sang?

Jeg fik nynnet mig igennem første udfordring; Omklædningen.

Jeg fik bakset mig i et par oversize shorts, der dækkede mine ben til knæerne og en bh,

der senere skulle vise sig at trænge til en opstramning (ligesom så meget andet!)

og udover det elegante outfit havde jeg nappet en microfiber underkjole på,

af den slags jeg brugte flittigt under min graviditet.

Næste udfordring var: Gå gennem døren til svømmehallen.

Det gik over al forventning, og Marco stod klar på den anden side til at tage imod os.

Tredje udfordring var: At komme i bassinet.

"-Fuuuuck, tænk hvis livredderen kommer hen og beder mig om at gå ind

og klæde om til badedragt eller bikini!"

Det gjorde hun ikke, så med mit

"Jo-mere-jeg-har-på-jo-mere-usynlig-håber-jeg-på-at-blive outfit"

lykkedes det mig faktisk at nyde at være i svømmehallen :-)

Marco og jeg skiftedes til at være i det lille bassin med Bassen,

så den anden kunne svømme nogle baner i det store bassin og få lidt motion.

Åh, det var lækkert! - også selvom at der var en (mandlig!) motionsvømmer med dykkerbriller,

der nåede at få fuld valuta i form at babser, der var på vej ud i det fri

mens Mama Valborg her svømmede derudad....

Joooo, det var møgpinligt - men jeg kunne ikke andet end grine af det, 

da alt ellers havde været en succes over al forventning..

Hold nu kæft, hvor et syn det har været!

Økoundertøjstester og give away

Bastian (vel nok egentlig hans Mama!)  har takket ja tak til at teste miljørigtigt,

allergivenligt og økologisk uldundertøj fra Änglamark.

Et lækkert marineblåt sæt er derfor landet i vores postkasse,

og venter nu på at blive taget i brug.

Bassen er oppe i str. 74/80 i tøj nu, så undertøjet er dog en anelse for stort (endnu!)

Men hvis han fortsætter med samme fart som hidtil,

varer det nok ikke længe inden vi står med modsatte problemstilling;-)

Undertøjet kan vaskes i maskinen på 30 grader og fåes i marineblå til drengene

og en lækker fuchsia til pigerne.

Et gammelt ordsprog siger at man skal bruge uld i de måneder, der slutter på "r".

Uld opsuger sveden og holder altid barnet varmt,

og forebygger dermed imod influenza og forkølelse.

Coop's lækre uldundertøj fåes fra str. 92-152/58 og kan købes på nettorvet.dk og i Kvickly.

Du har nu mulighed for at få fingre i et lækkert sæt uldundertøj i str. 104-110 (4-5 år),

alt du behøver at gøre er at skrive en kommentar herunder med,

hvorfor netop DU skal have det lækre sæt til din datter

(eller hvem du ønsker at forære det væk til),

hvis du bliver trukket som den heldige vinder ;-)

Hvis du har lyst til at reklamere på din egen blog er du velkommen til at bruge billedet,

og har du lyst til at tilmelde dig som fast læser er du velkommen

- dette giver dog ikke flere lodder :-)

Vinderen trækker jeg d. 15. November

Bjørnen Bertha's bling-bling

Som skrevet i et tidligere indlæg var jeg i tvivl om jeg skulle bruge bling-blingknapper 

på en beklædningsdel som jeg var igang med.

Det blev bling-bling, for den måtte gerne være tøset og nedenunder kan I se hvorfor:

Bjørnen Bertha er lavet på bestilling til en lille pige.

Bertha fik broderet et lilla hjerte i korssting på ryggen af den hæklede vest med bling-blingknapperne

og for at understrege det tøsede måtte der selvfølgelig laves et hårbånd med en lilla blomst,

der matcher det lilla hjerte på vesten;-)

Den er sendt afsted idag, så den burde ankomme enten imorgen eller i overmorgen.

Mon den lille pige siger ja til at være Bertha's Mor?

Lidt om Lego og hospitalsklovne

Herhjemme har jeg i al hemmelighed gået og småbandet lidt over,

at de kære Legoklodser havner de mest mystiske steder

-dét er nu slut(!) for jeg fik syet en opbevaringspose, som nu hænger på kravlegården.

En pose, der sidder fast med det påsyede velcrobånd så den er nem at få af og på.

Med andre ord; når Bastian bliver stor nok kan han tage "posen på nakken"

og lege med Lego, præcis der hvor han ønsker.

At han så til den tid også gerne skulle have lært at rydde op efter sig...

-ja det er jo så en helt anden snak! ;-) 

Idag er det præcis 10 år siden, at denne skønne unge forlod denne jord:

Magnus døde af leukæmi d. 1. November 2001

Under sygdomsforløbet tilbragte han mange timer på Skejby Sygehus

hvor hospitalsklovnen, Angus, var til stor glæde for den lille fyr.

Derfor vil jeg idag gerne opfordre til at du besøger denne hjemmeside:

http://www.danskehospitalsklovne.dk/

Hvor du kan læse om, hvor stor en forskel de fantastiske klovne

gør for et barn, der er indlagt på sygehuset.

På hjemmesiden kan du vælge at støtte hospitalsklovnenes arbejde,

og på den måde være med til at give syge børn et smil på læben

og bringe glæde i deres barske verden.

Magnus var en lille gut, men samtidig et stort menneske,

der i sit korte liv formåede at sætte dybe spor hos de folk, der fik æren af at lære ham at kende.

Jeg var 17 år da Magnus døde, og hans død berørte mig dybt.

Jeg blev mærket af en af livets barske sider, nemlig at døden ingen alder har.

At et lille menneske, der ikke en gang nåede at fylde 3 år skulle forlade denne jord

var ganske enkelt ubegribeligt.

Magnus var en charmetrold, og han vil aldrig blive glemt.

Jeg valgte derfor for år tilbage at forevige mindet om Magnus,

og fik tatoveret hans navn, fødselsdag og dødsdag under min venstre fod.

(Magnus var venstrehåndet)

Foden blev valgt som symbol på den smerte den lille fyr måtte igennem,

og da foden siges at være et af de værste steder at blive tatoveret,

 måtte det være det rigtige sted. -helt i tråd med hele symbolikken omkring tatoveringen.

Og jeg har det fint med at det er et sted folk ikke normalt kan se,

sådan er det jo med så meget her i livet; Ikke alt er umiddelbart synligt for øjet.