torsdag den 5. januar 2012

NatbRODERI

Hvad skal man lave når man har en søn, der så absolut ikke mener at han skal sove?
Jo, man kan da finde broderigarn frem fra gemmerne og brodere et lille firkløver!
Et lille hyggeligt projekt som man nemt kan gå til og fra
(forsøger at være den standhaftige Mama, som ikke lader sig styre af en temperamentsfuld lille bølle,
der har luret at hvis bare man skriger højt og voldsomt nok, så kommer Mama ilende til for at trøste).
I skrivende stund står Bassen og hopper og ned ved kravlegården, mens han brøler derud med glædesudbrud og jeg selv er nu gået i "overtrætheds-mode",
hvilket nok betyder at jeg først kan sove et par timer efter, at Bastian er faldet i søvn....

I skrivende stund vil det så blive omkring klokken 4 -måske jeg skulle trille en tur med barnevognen og håbe på at det kan få terroristen til at falde til ro, så jeg kan hænge bare nogenlunde sammen imorgen!

7 har skrevet en kommentar... Hvad med dig?:

200procent by bebe sagde ...

Puhh, hvor må du bare være træt! Respekt for at du faktisk har haft overskud til at brodere samtidig! (og så fint!) Håber du får sovet lidt nu :-)

DiSign-Keramik sagde ...

Sådan en nat havde Tanja forleden da hun skulle sove herhjemme....

Natten til mandag, hvor vi skulle op kl. 6.00, for at kunne køre far på arbejde og derefter fortsætte til bostedet med morgenbrød, i anledning af hendes fødselsdag, lagde hun sig først til at sove kl. 4.15.

Så spørg lige om mor var træt da vækkeuret ringede kl. 6.00.

Håber du kan få en lur i løbet af dagen.

Der ligger en lille vest til Bastian.

Knus Tante Di

LykkeS sagde ...

Hejsa,
Ja tålmodighed skal man have en del af som mor. Jeg ved lige hvor du er. Min søn på fem har først for nyeligt lagt vanen med at stå op mellem 4 og 5 fra sig. Skulle hilse at sige at det er virklig sur ... at stå så tidligt op og der er mørkt udenfor. Og have en super frisk lillemand, som er klar til at lege og man selv bare vil sove. Man lærer at indordne sig, og mange fredage og lørdage er vi gået i seng kl. 20...

Håber du får sovet lidt..

Lykke

Frk. Sannemand sagde ...

Søde Louise, hvad sker der lige for den lille Bastian? Uh jeg håber bare det er en ganske kort periode. Har selv en lille laban med underlige sovevaner engang imellem. Ikke sjovt :(... Men hey det kan da kun være i en periode ikk' ;). Kram Ulla

Lola sagde ...

Uh hvor jeg kender det. Vi har ikke sovet en hel nat siden august - men nu skal bettepigen have dræn i ørerne, så håber vi det hjælper på nattesøvnen.
Har også overvejet hæklenålen flere nætter, men har aldrig haft overskud til at tage den frem når tidspunktet kom.
Håber din lille natugle retter sig i nær fremtid. :)
Fint broderi iøvrigt. ;)

Debora sagde ...

Hvor er det bare super fint :)

Frk. TingelTangel sagde ...

Tak for jeres kommentarer ;-)

Ja, jeg ved sørme ikke lige hvad det er der sker for Bastian, som jo ellers aldrig har været vågen om natten på den måde før.... håber virkelig at det kun er en periode, for med alt det vi har at se til i øjeblikket så har jeg bestemt ikke brug for natteroderi for at blive naturligt træt ;-)

Og puha, jeg bliver da helt nervøs af at læse jeres historier... føler med jer!

God weekend til jer alle :-)

Blog-arkiv

Populære indlæg