torsdag den 15. november 2012

Sådan får man et barn (anno 1971)

Jeg faldt over denne bog i mine gemmer, og må simpelthen lige dele indholdet med Jer.
Bogen er købt i genbrug for længe siden, og jeg husker tydeligt mine tanker
da jeg kiggede bogen igennem første gang.
Jeg lader indholdet tale for sig selv!



















En ting er sikkert; bogen bliver gemt væk så små buttede børnefingre ikke pludselig får fat på den!
Underholdende er den bestemt (for en voksen),
men er det virkelig sådanne bøger børnene fra 70'erne voksede op med?!

35 kommentarer:

  1. jeg var 10 år da den bog kom frem kan godt huske den tror vi børn grinede lidt og tænkte vores kan huske jeg undret mig lidt over det billede hvor ungen kommer ud !!!
    ja det var vores lærdom i 70erne det ser så nemt ud måske derfor jeg fik 5 børn hehe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, ha ja og måske nutidens pakken-ind-i-vat så er skyld i at der findes så mange enebørn:-D

      Slet
  2. Haha elsker billedet hvor barnet kommer ud..

    SvarSlet
  3. HAHA!!! er færdig af grin. Jøsses der blev ikke lagt fingre imellem. :D Total flashback fra min barndom. Var 4-5 år da jeg blev introduceret til eksemplaret her. Og en anden bog jeg ikke kan huske hvad hedder. Kan bare huske jeg efterfølgende synes voksne var helt vildt ulækre og meget mærkelige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er vi to! :-D
      Min tanke er også at hvis man som barn har stiftet bekendtskab med denne bog så må man da virkelig have tænkt at de voksne var ulækre -tror jeg holder mig til historien om storken til Bastian er stor nok til at forstå at man som voksen fortæller den for ikke at traumatisere de kære små;-)

      Slet
  4. Genialt:) Sikke svar man får de mange spørgsmål!
    Synes det er mest rigtitg at give børn konkrete og ærlige svar, når de spørger om livets store spørgsmål! Det giver dem en større viden! Arbejde som bh.kl.leder og blev forleden spurgt om man kunne dø som 5-årig... og ja, så tog vi en snak om det:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er delvist enig med dig;-) Jeg synes måske ikke jeg har lyst til at læse en børnebog, der er på grænsen til det pornografiske, for min søn som end ikke er fyldt to -de næste mange år tror jeg at jeg vælger at holde mig til historien om storken:-D

      Slet
  5. Hvordan er det med rettigheder og gengivelse af en hel bog? Har du tjekket med Forlaget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad mig starte med at sige, at jeg ikke er tilhænger af anonyme kommentarer og som udgangspunkt vælger jeg som regel ikke at svare.
      Men ja, jeg har skrevet til forlaget.
      Vh Louise

      Slet
  6. Fantastisk bog :-) Alt ting var lidt frier i 70'erne og børnebøgerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er simpelthen for sjov -dog ville den næppe blive godkendt som børnebog i dagens danmark:-D

      Slet
  7. Den bog har jeg også :-) og husker den også fra min barndom... virkelig underholdende :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes det er fantastisk med så mange, som kender bogen fra deres barndom -men så igen, indholdet er noget man sent glemmer:-D

      Slet
  8. Jøsses! Jeg var lige ved at falde ned af stolen af grin :D Elsker måden, den er skrevet på. Priceless! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var ved at falde bagover da jeg bladrede i den i genbrugen - den er simpelthen fantastisk;-)

      Slet
  9. Svar
    1. Også dig, Ulla? Wauw altså, der er godt nok mange der har minderzoo den bog;-)

      Slet
  10. Min bror er født i 1971 og min nyuddannede lærer-far spenderede denne fine bog på sin datter = mig. Ingen penge havde mine forældre nok af, så det var helt usædvanligt. Jeg var knap 4 år gammel og fattede vel egentlig ikke det helt store. Bed vist mest mærke i, at det var underligt at min far købte en bog, Min bror kom til verden, og det havde han såmænd nok også gjort, selvom jeg ikke havde fået den pædagogiske gennemgang.....og så er det faktisk lidt ironisk, at min far også måtte nøjes med billederne af fødslen...på den tid var fædre forvist til fødeafdelingens venteværelse....her blev min far glemt...så selvom min mor præsterede en rekord hurtig fødsel, glemte personalet at hente min far...det stod der vist i øvrigt ikke noget om i bogen.
    TAK FOR BILLEDERNE OG DERMED MINDERNE. Hilsen Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak til dig for at dele din historie;-)
      Sjovt at minderne om det at blive storesøster er med denne bog i tankerne - og stakkels din far, ja sådan noget skete der vel også i de frie halvfjerdsere:-D

      Slet
  11. Jeps, det var det. Vi havde netop den, og jeg skyndte mig altid at bladre hurtigt igennem siderne med anatomiske skitser af morens indre. Det syntes jeg nemlig var lidt uhyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, moderens indre og faderens ædle dele -ikke noget man behøver at udpensle for børn førend de selv er gamle nok til at få interesse for de ting ;-)

      Slet
  12. Åh ja vi havde den også, selvom jeg ikke kan huske at få den læst højt, hmmm... Til gengæld må jeg indrømme, at jeg har læst den for mine børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, ha -sådan er vi jo så forskellige;-)
      Jeg holder mig til storkehistorien nogle år endnu - i hvert fald mindst 15:-D

      Slet
  13. He he husker den tydeligt fra min barndom... ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vildt så mange, som kan mindes den fra deres egen barndom - sjovt;-)

      Slet
  14. Hvor den dog vækker minder fra biblioteksture i folkeskolen hvor vi fnisede og flokkedes om denne bog! Dejligt med en smilende baby på vej ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan tænke mig at den må have været lidt af et tilløbsstykke for nysgerrige unger:-D
      Ja, den smilende baby er skøn!

      Slet
  15. Hehe, mon den var gået i dag med al den forskrækkelse, der er overfor al ting?

    SvarSlet
  16. Hold da fast - den er "up, close and personal"

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke just en børnebog hvis du spørger mig ;-D

      Slet
  17. Fantastisk. Min favoritbog fra barndommen. Elskede den bog. Mindes at mine forældre fik en af deres mandlige venner til at læse den som godnathistorie. Jeg synes det var ret naturligt. Lad mig bare sige at det synes han ikke. Jeg var dog også lidt mere end 2 år. Er vist stadig mest til den ærlige fortælling, men givet i takt med at børnene begynder at spørge, og uden at svare på mere end der spørges om. Tak for hyggeligt gensyn.

    SvarSlet

Tak fordi du besøger min blog!
Du er velkommen til at skrive en hilsen så jeg kan se at du har været forbi :-)

Blog-arkiv

Tidligere indlæg - de mest læste