torsdag den 31. maj 2012

En ny monsterdille

Moshi Monsters er navnet på det som jeg personligt tror
bliver den nye dille på jobbet. Endelig et godt alternativ til de efterhånden meget slidte fodboldkort!
-måske man kan ane en smule fodboldtræthed her?!
Ungerne kender allerede de små monstre,
og blev ellevilde da jeg forelsog at vi skulle spille det på Nintendoen.
Problemet var bare, at jeg ikke har et hak forstand på Nintendospil, 
hvilket jeg erfarede det da jeg stod med 25 unger, der hoppede op og ned for at komme til at spille...
Spillet de skulle teste var til Nintendo DS, og uvidende som jeg var fattede jeg først mistanke da jeg åbnede æsken og så et tiny-miny kort som åbenlyst ville forsvinde hvis jeg smed den i maskinen... Bum-bum!
Imellem spillemaskiner og Ipads er der åbenbart ikke Nintendo DS'ere!
Holy Moly!
Der stod jeg så med de temmelig skuffede unger, men heldigvis var der hjælp at hente på internettet.
Man kan nemlig også spille Moshi Monsters online, ved at oprette en profil lige HER 
og det var hvad jeg gjorde. Ungerne blev glade, og fik lov at spille på "den store tavle" istedet ;-)

Nå, men der stod jeg så med to spil som vi ikke kunne få afprøvet ved hjælp af ungerne på jobbet,
og jeg aftalte med en kollega at vi istedet skulle lade
hendes unger afprøve det derhjemme, da de har DS'ere
(ja, ja det kalder man det åbenbart, og nu ved jeg da det til en anden gang!).
Dét var en succes, og de er nu de lykkelige ejere af Moshi Monsters spillet til deres DS'ere.

Moshi Monsters er både for piger og drenge, og det er virtuelle kæledyr som børnene kan adoptere fra 150 forskellige lande. Børnene kan skabe deres eget Moshi Monster og derefter cruise rundt i "Monstro City", hvor de møder nye daglige udfordringer, som skal løses og samtidig optjene virtuelle mønter, kaldet "Rox".
Du eller dine unger kan prøve legen HER.
Sitet er 100 % sikkert for børn at bevæge sig rundt på.
Udover de mange online oplevelser er Moshi Monsters også at finde i den fysiske verden i form af små figurer som børnene kan samle på eller større figurer i form af bamser,
som kan snakke hvis du trykker på dem.
Til pigerne er der armbånd som man kan samle charms til, og evt. bytte med veninderne.
Derudover findes der samlekort så man kan dyste mod vennerne, 
og der venter nye oplevelser i Nintendo DS spillet. 
Et nyt magasin om de små monstre er også undervejs, det lander til sommer.

Bastian har også fået glæde af Moshi Monsters og på billedet ses han med "Katsuma", som er en af krammebamserne med lyd.
Jo, der er skam tænkt på både de mindre OG de større børn :-)

Pssst!
Dette indlæg er et sponsorindlæg.
Det betyder at jeg har modtaget en gave,
for at skrive om produktet som jeg mener kunne være spændende for mine læsere.
Produktet er sponsoreret, ordene og meningerne mine egne!

Bomuldspasteller

Når man falder over bomuldsgarn til bare 5 kr pr. nøgle i den lokale Netto,
så er det svært ikke at købe et lille lager.
Derfor er jeg nu igang med et hyggetæppe til stuen i fine pasteller
som jeg hækler på, når jeg sidder i toget eller i bussen...
-der er lang vej endnu, men det haster nu heller ikke!

onsdag den 30. maj 2012

Sund sommerlækkeri - mums!

Her i huset er sommerens sunde lækkerier i høj kurs!
Når vi er ude at handle ryger der ALTID en eller anden form for sund sommerlækkeri i vognen,
hvis endda ikke flere.
Og for en som mig, der jo absolut ikke er en haj i et køkken er sommeren den perfekte tid
- det er jo netop nu at man tillade sig at servere jordbær med skummetmælk som aftensmad ;-)
MUMS!

I øjeblikket kører der en sjov konkurrence, hvilket jeg personligt synes er et fantastisk initiativ,
og du kan netop lige nå at deltage.
Jeg deltager ikke selv, for jeg ville nok være til fare for mig selv og mine omgivelser hvis jeg begav mig ud i at eksperimentere i køkkenet.
Jeg forsøger dog stadig at få manden min til at indsende sit bud på en SUND børnevenlig opskrift, men ved ikke helt om det lykkes.... ;-)
Du kan læse nærmere herunder:

At lære at lave mad er mindst lige så vigtigt
som kunsten at stave eller regne.
Derfor hører måltiderne til de vigtigste møder i din travle kalender,
fordi de er med familien.
At spise sammen er et spejl af, hvordan vi har det med hinanden
– og hvor vi er henne lige dén dag... i godt humør/mindre godt humør.
Faktisk har tidligere undersøgelser vist, at børn tager ekstra på i vægt,
og spiser langt mere usundt,
hvis ungerne slet ikke kender til faste måltider omkring spisebordet.
Så et måltid handler om meget mere end at blive mæt
– det handler om nærvær og fælleskab i familien!
At lave mad sammen et par gange om ugen
er en unik mulighed for at komme tættere på hinanden
– uanset hvor små eller store børnene er.
Eksperter er enige om, at når børn er med i køkkenet, lærer de samtidig at lave sund mad
– og dermed er grundstenen lagt for sunde vaner senere i livet.
For så længe der står sund mad på menuen de fleste af ugens dage
– og hverdagen er proppet med masser af leg + aktivitet – så er der også ok indimellem at spise mindre sundt og hygge sig med gode sager.
Det mener diætist Rikke Lunau Storm, der står i spidsen for en kogebog til børn,
som McDonald's støtter og udgiver.
McDonald's går også ind for kvalitetsmad
– gode råvarer og en rigtig ernæring i hverdagen.
Kogebogen bliver udformet, så den kan inspirere børn og deres forældre
til at lave gode, sunde og lette måltider fra morgen til aften – selv i en travl hverdag.
Og det bedste af det hele er, at du kan være med!
Kriterium for en god opskrift:
En gode opskrift skal være lettilgængelig og familievenlig.
Den skal helst indeholde ingredienser, der er tilgængelig i supermarkedet,
og så skal den ikke tage for lang tid at lave.
Kort sagt skal den kunne fungere for forældre, så de kan tage børnene med i køkkenet.
Upload dine bedste opskrifter på
http://opskrifter.mcdonalds.dk inden udgangen af Maj måned og deltag på den måde i kapløbet om at få din bedste og sundeste opskrift godkendt af diætist Rikke Lunau Storm, der udvælger de 20 bedste opskrifter til kogebogen.
Det er muligt at ”like” og dermed dele med sine venner på Facebook.

Pssst!
Dette indlæg er et sponsorindlæg.
Det betyder at jeg har modtaget en gave,
for at skrive om denne konkurrence,
som jeg mener kunne være spændende for mine læsere.
Produktet er sponsoreret, ordene og meningerne mine egne!

tirsdag den 29. maj 2012

Børnekunst

I mit arbejde med børn forbløffes jeg ofte over ungernes evner,
og jeg elsker at udfordre deres kreative kunnen!
Her er det 5 årige Emma's resultat af en portrættegning af mig,
bemærk lige bongolæberne og de halvtlukkede øjne ;-)

mandag den 28. maj 2012

Pletskud!

Det er før nævnt, men nu kommer den igen:
Bastian er en RIGTIG dreng, men alt hvad dertil hører.
Han eeelsker at være ude i haven, og pille & rode-rage i alting!
Det kan ses både på tøj og krop, men heldigvis er der hjælp at hente :-)

Jeg er nemlig blevet buzzet af Flet & Sjov, som i øjeblikket er Buzzador for Vanish produkterne.
Hun var så sød at sende mig en STOR "hjælpepakke",
og jeg er derfor i fuld sving med at teste Vanish fuldt ud....
Indtil videre har jeg nået at teste for makrel, kødsovs
og nu står jord, solcreme og grillkul så for tur!

Fik jeg forøvrigt nævn at troldeungen på billedet er 16 måneder præcis idag?
16 måneders lækkerhed på trods af savl og skidt!

Papirsbryllup

Idag har Marco og jeg fejret papirsbryllup.
1 år er gået siden vi sagde ja til hinanden.
På det år der er gået har vi købt hus og af den grund har det været begrænset, hvor meget tid vi har tilbragt sammen som mand og kone og ikke Hr. & Fru Tang Nørgaard, der "bare lige" skal have styr på entréen, male endnu en væg eller andet i relation til husprojektet.
Derfor var tanken at vi skulle ud at spise, og fejre vores dag!
Og tanken var at Bastian naturligvis skulle med, for selvom det er vores dag,
så er den altså heller ikke mere hellig
end at vi gerne ville fejre den sammen med vores guldklump.
Men planerne blev ændret, og menuen bliver istedet pitabrød i haven.
Grundet varmen, og af hensyn til lillemanden, har vi besluttet at blive hjemme
og så tager vi middagen en anden dag istedet.

Billedet er lånt herfra

Et stort og smukt Magnoliatræ stod og ventede på mig, da jeg kom hjem fra arbejde i fredags.
En gave fra Marco, så vi nu året rundt kan nyde mindet om vores 1 års bryllupsdag.
Han havde, uden min viden, ringet til den lokale planteskole her i Askov
og forudbestilt træet for at være sikker på, at han kunne have et til selve dagen.
Åh, så bliver man altså lidt rørt!
Tænk engang, at være gift med en mand,
der kan huske at man altid har drømt om at få et Magnoliatræ i haven...
Vel at mærke en mand, der stadig er overbevidst om at Pelagonier hedder "Pædagognier" ;-)
(Så må vi se om dén bemærkning kan få manden til tasterne, jeg ved jo at han læser med i smug!)

Sørme om ikke jeg også bemærkede, at Magnoliatræet stammer fra Tang Dynastiet i Kina.
Mit mellemnavn er Tang.... dét synes jeg da er lidt sjovt!
Hvem ved, måske hører det med til navnet at være forelsket i Magnoliatræer ;-)

fredag den 25. maj 2012

Sommertid!

-og med ét blev udelivet en del af hverdagen for alle i vores lille hus på landet!
Munthe & Merle nyder at boltre sig og slikke solskin.
Bastian leger i sandkassen, køre med trillebør og trimmer plænen.
Marco og jeg nyder havelivets sjove og knap så sjove* sider, 
og nyder at have fået egen have uden at skulle dele den med andre .

Idag toppede temperaturen med hele 30 grader - wauw!
-så klager man bestemt ikke over at gå en forlænget weekend i møde :-)

-(*) Ukrudt er en tidsrøver, og bliver nok aldrig min favorit i haven!

mandag den 21. maj 2012

Veloverstået Børnebazar

I lørdags afholdte en veninde og jeg Børnebazar på hendes forældres gård i Daugård.
27 sælgere blev vi ,og køberne var så mange at vi stoppede med at tælle - altså en stor succes!
Der var tøj og udstyr til både piger og drenge, store som små, og selv nye håndlavede lækre sager havde fundet vejen til vores Børnebazar.
Dagen startede ud med drypperi, ja faktisk kørte jeg til Daugård i styrtende regnvejr, men Thilde og jeg satsede - og blev stående udendøre! Dog var der nogle sælgere, der valgte at rykke ind i de gamle staldbygninger... De fandt dog vejen ud igen, da solen pludselig strålede fra en nærmest skyfri himmel!
Vejrguderne må have hørt vores bøn :-)

En veloverstået Børnebazar,
som meget gerne skulle blive til en årlig tilbagevendende begivenhed!

søndag den 20. maj 2012

Ugens musikindslag #4


En helt igennem fantastisk smuk udgave af en en klassiker,
"Somewhere over the rainbow", her sunget af den nu afdøde sangerinde, Eva Cassidy.

En sang, som jeg altid har elsket og da jeg hørte Eva Cassidy's udgave var jeg solgt!
Hun var en kvinde med en stor stemme,
og hvor ville jeg gerne have haft mulighed for at høre mange, mange flere sange med hende...
Hvis du ikke kender hende synes jeg bestemt,
at du skal slå ørene ud og læne dig tilbage og NYYYYYDE denne smukke stemme.

torsdag den 17. maj 2012

Gratis kunstværk!

Igår forærede Bastian et vaskeægte kunstværk til Marco og jeg!
Sort sprittusch pryder nu den ene af vores radiatorer i stuen...
Tak min skat, dét var lige sagen!

mandag den 14. maj 2012

Den lille journalist


I weekenden legede Bastian journalist efter anvisning fra den tossede Mama, naturligvis!
-og i hendes verden har en journalist altså kloge-Åge-briller, blok, pen og taske på ryggen til de mange vigtige informationer. -håber ikke at jeg fornærmer nogen!

Anledningen er en konkurrence, som McDonald's afholder i forbindelse med OL 2012.
Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på at man, sammen med sit barn, kan vinde en fantastisk tur til OL og går under navnet "Champions of Play".
Det er en konkurrence(*),
hvor man kan vinde en OL-tur med alt betalt i London for en voksen + et barn i perioden 9-12 august.
Der er også et besøg på verdens største McDonald's som kommer til at ligge i OL-byen.  Med andre ord kan du og dit barn vinde en oplevelse for livet!
Når man er 15 måneder gammel og journalist, så trætter den store verden hurtigt
og en lille kiks kan derfor gøre underværker...

*= Konkurrencen: "Champions of Play"

Børn skal skrive (online tilmelding) Mcdonalds-ol.tv2.dk og
fortælle, hvorfor netop de skal vinde en tur til OL med far/mor.
Det barn/den teenager (6-14 år), der vinder vil være god til at skrive
og være udadvendt af natur.
Vinderen kommer til OL i London fra 9-12 august med mor/ far (1 voksen).
Her vil vinderne møde alle de andre internationale vindere – og børnene
skal lave en "dagbogs-pressemeddelelse" a la "hvordan er det at ankomme
til OL?" og "hvordan er det at opleve OL på tæt hold?"
Men der vil også være tid til at møde de danske OL-stjerner og der er
mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer.

Pssst!
Dette indlæg er et sponsorindlæg.
Det betyder at jeg har modtaget en gave,
for at skrive om denne konkurrence,
som jeg mener kunne være spændende for mine læsere.Produktet er sponsoreret, ordene mine egne!

søndag den 13. maj 2012

Ugens musikindslag #3 (-til Junette)

Junette har på et tidspunkt efterspurgt en video, hvor jeg synger og den kommer så her:

Den indeholder intet mindre end en gammel optagelse fra 2007
med Simon & Louise's børnetv, og i videoen går turen til Texas...
Mon I allerede har gættet hvilken børnesang det er?

Mors dag 2012

Smukt tapet har jeg fået foræret i Morsdagsgave,
og den lille bandit mente at det skulle det være det smukke Harlequin fra Ferm Living.
Til STOR glæde for hans Mama!
Jeg pønser nemlig på et nyt projekt....

En sød lille hilsen fra ønskebarnet blev det også til:

-behøver vel ikke sige, at der bag den søde hilsen gemmer sig
en meget betænksom farmand, vel da?!

fredag den 11. maj 2012

BØRNEBAZAR - du er inviteret!


Nu får børnefamilierne i Vejle og omegn mulighed for at gøre et kup,
for nu inviteres der til børnebazar i Daugård!

Det sker d. 19. Maj 2012
kl. 13.00-16.00

Det er blevet arranget på baggrund af min facebookgruppe "Salg & Køb af børnetøj og udstyr",
med hjælp fra en af mine gamle veninder (og ikke mindst hendes søde forældre, som ligger gård til)
fra folkeskolen i Hedensted.

Arrangementet bliver afholdt på Daugårdvej 20, 8721 Daugård.

Skulle du have lyst til at deltage med en stand kan du sende  mig en mail
(min mailadresse er at finde i højre side af bloggen) og jeg vil sørge for
 at sende dig et link med informationerne om arrangementet.

torsdag den 10. maj 2012

Nyt til hytten


Marco og jeg har haft lidt af en kamp herhjemme i forhold til indretningen af stuen.
I vores tidligere hjem var der en masse "kringelkroge",
hvilket var med til at den meget store stue alligevel formåede at være hyggelig.
Sådanne "kringelkroge" har vi ikke i vores nye stue,
og jeg synes derfor hurtigt at den ser ret kasse-agtig ud.
Ikke et plus i min verden!
Vi har derfor længe, ja faktisk siden vi besluttede os for at købe huset,
snakket om at vi skulle have en ny sofa
- men jeg skal hilse og sige at det er sin sag.
-ihvertfald når man skal tænke både praktisk og pænt på en og samme tid!
Og med to firbenede tøser og Bastian er det bestemt en nødvendighed ;-)

Vi fandt frem til sofaen på billedet, og den er nu bestilt.
Vores "gamle" sofa bliver derfor snarest sat til salg - det er en sort 3 pers. lædersofa fra Skalma
Hvis du kunne været interesseret er du velkommen til at sende mig en mail ;-)

14 laaaange dage har vi nu ventet på den nye sofa,
og vi har netop idag modtaget besked om,
at den står klar til at komme hjem imorgen - wuhuuuu!

Den heldige Holmegaard-vinder!

Tak til alle I, som har deltaget i denne Holmegaard giveaway!
Konkurrencen er nu slut, og den heldige vinder er fundet....

Stort tillykke til Bertha Githa!


Send mig venligst en mail med din adresse,
og jeg vil sørge for at sende de fine, og ikke mindst lækre præmier,
afsted til dig hurtigst muligt :-)



Sidste chance! - giveaway reminder

Så er det sidste chance, hvis du vil være med i lodtrækningen
om lækre præmier fra Holmegaard
Den heldige vinder trækker jeg i aften, så fristen for deltagelse er kl. 19.00,
hvor jeg starter skribleriet af de mange deltager navne....
Vinderen bliver trukket snarest derefter!

onsdag den 9. maj 2012

Årets første plæneklipperi(!)

Manden min i fulde sving med den nye plæneklipper,
som har været noget så længe ventet.
Plænen var frygtelig misligeholdt af den tidligere ejer grundet sygdom,
og simpelthen så fyldt med mos og mælkebøtter, at det nærmest ikke var til at se græsset.
Jeg har længe ville trimme plænen, så vi kunne komme den megen mos og de mange mælkebøtter til livs,
men vi har manglet en plæneklipper, og at skulle klippe knap 1000 m2 græs med en almindelig håndsaks blev alligevel en tand for uoverskueligt for mig ;-)
Derfor var glæden stor, da vores nye maskine landede!

Vores lille hjælper var naturligvis på pletten for at give et nap med fejeriet,
og man kan vel ikke kalde det børnearbejde når knægten selv insisterer?!

tirsdag den 8. maj 2012

Grafiske prints -love it!


Forleden nat kunne jeg ikke sove, og hermed hurra for mit seneste indkøb i Søstrene Grene,
som lige gav mulighed mig lidt kreasysleri i nattens mulm og mørke!
4 runde æsker, fra Panduro Hobby, har lææææænge (flere år nu!) stået gemt væk
blandt mine mange kreasager, og under flytningen dukkede de atter op til overfladen.
Jeg fik dem pakket så de ikke gik i glemmebogen endnu en gang,
og forleden blev de så blev beklædt med smukt papir
(til knap 6 kr pr. rulle) fra de skønne søstre..
-vupti vapti, og så har jeg nu 4 smukke æsker til vores nye hjem!

søndag den 6. maj 2012

Ugens musikindslag #2

Denne uge bliver rundet af med ugens musikindslag, som denne gang er fra en af mine store favoritter:
Selveste Frk. Dickow!
Sangen hedder "Room with a view", 
og i videoen kan man spotte en af mine senest erhvervedegenbrugsguldfuld,
nemlig en hjertestol som Frk. Dickow sidder på, mens hun giver en smuk
og dejlig udgave af en helt fantastisk sang.
Enjoy!

De to heldige vindere blev.....

Jeg nåede det!
Midt i stress og jag med oprydning efter gæster både igår og idag
nåede jeg at få alle deltagere skriblet ned, og de to heldige vindere blev:

Nanna med bloggen By Hau
og
Karina med bloggen UniKarina

Stort tillykke til jer begge!
Send mig venligst jeres adresser på mail, og jeg vil sørge for
at der snarest dukker en pakke med lidt lækkerier fra Rosendahl op hos jer :-)

Tak til alle de mange deltagere,
og glem nu ikke, at der stadig kører en giveaway med smukke sager fra Holmegaard,
du kan deltage ved at klikke lige HER

Bastian 1 år - på tide at blive fejret!

Resterne af indholdet fra fødselsdagstønden på terrassen - lækkerierne blev hurtigt hapset!

Bastian blev 1 år den 28. Januar, men grundet huskøb, flytning og omfattende renovering
blev han først fejret af den resterende familie igår.
20 mennesker var vi, og med 11 afbud udover de som kunne komme kan I nok se,
at det ikke er sådan "bare lige" at holde børnefø'sdag for familien midt i flytte- og byggerod...
Men bedre sent end aldrig, og igår blev han fejret på behørig!
Mama her var gået agurk med papirsguirlander, serpentinere, cirkustallerkener, cirkuskopper, vintagesugerør og flag - og som prikken over i'et var der fødselsdagstøndeslagning for de større børn.

Gaver fik han mange af, de fleste var dog givet på forhånd da det jo nærmest er et halvt år siden han fyldte år, og det kan bedsteforældre, forældre og Moster og Onkel jo ikke vente på ;-)

Blandt gaverne kan nævnes græsslåmaskine, Brio togbane, legetøj til sandkassen,
trillebør, tøj, Joyk dukke, penge og meget andet.

Sørme om ikke der også gemte sig en ganske særlig gave blandt føs'dagspakkerne. En hjemmegjort en af slagsen fra søde kusine Nikoline, og der var vedlagt et håndskrevet sødt kort.
Sådan en gave går lige i mit hjerte, tænk at en lille pige kan synes at hendes lille "fætter Hikke" skal have sådan en fin hjemmegjort gave - arhmen altså, der blev jeg skisme lidt rørt!

Det søde kort og den fine fedtstenshalskæde fra kusine Nikoline
 -bemærk lige underskriften i højre side af kortet, er det ikke bare sødt ;-)

OBS!:
Jeg er i fuld sving med at skrible navnene ned på giveawaydeltagerne,
som jo egentlig skal trækkes i aften - men pyha, det er lidt omfattende
og jeg kan have min tvivl om jeg når det i tide....
Men under alle omstændigheder så bliver de to heldige fundet senest imorgen aften!



torsdag den 3. maj 2012

Giveaway reminder


6. Maj trækker jeg de to heldige vindere af lækre sager fra Rosendahl,
så hvis du ikke allerede har tilmeldt dig konkurrencen
kan du gøre det ved at klikke HER

tirsdag den 1. maj 2012

Der blev sagt "Rap", og jeg sagde tak!

Bastian har fået endnu en and til samlingen,
og bag den rappende gave er Rikke, som har bloggen Søslerier.
Tusind tak, søde Rikke!
Bastian er dybt begejstret for sin nye and,
 og har allerede gået mange ture med den på stuegulvet imens han siger "Brrrrr"
(han skal nok få lært at rappe, med den Moar han har) ;-)
Der kommer snarest en takkepakke retur til dig, men fortvivl ikke hvis der går lidt tid
- vi har stadig meget om ørene herhjemme :-s

Vores have er så småt begyndt at vise indhold - både det sjove og knap så sjove...
Bemærk hvor langt græsset er i venstre hjørne af collagen;
det skyldes at vores nye plæneklipper endnu ikke er landet.
og det nyder både tusindfryd og mælkebøtter godt af....
Det er da altid noget at det laaaange græs er til gavn for nogen!

Blog-arkiv

Tidligere indlæg - de mest læste