mandag den 27. august 2012

Kunst på børneniveau og en tak

Når man sådan sidder på jobbet, og skal være kreativ på børneniveau
kommer der nogle gange nogle finurlige ting ud af det.
Senest dette håndbillede, som endte med at blive en eventyrlig
krabbe-beskyttelses-kvinde med ikke mindre end hele 6 øjne....
Et hit i børnenes øjne og så grim,
at jeg synes den er sjov og dermed også god inspiration til
et håndbroderet pudeprojekt på et senere tidspunkt.

Se lige hvad posten havde med til mig forleden;
et smukt stykke stof fra en sød læser, som synes jeg skulle have en "god bedringsgave".
Tusind tak, Helle Malene - det var rigtig sødt af dig!
Nu glæder jeg mig kun endnu mere til jeg atter har overskud og energi til at sidde ved symaskinen igen :-)

onsdag den 22. august 2012

Status på generne

Tilbage i januar var jeg for anden gang en tur på OUH for at blive gentestet,
da Rigshospitalet på magisk vis(?) havde formået at smide den første test væk.
Prøven skulle vise, hvorvidt min hypofysesygdom er den nye arvelige form man nu kan teste for, og dermed om der var risiko for at jeg kunne have videregivet det dumme gen til Bastian.
Jeg har nu endelig fået svar - hvilket må siges at være på tide!
Testen viste sig at være normal, men med de mange tilfælde af hypofysetumorer i familien
er mit gen nok bare ikke (ifølge lægen) blevet opdaget af forskerne endnu. Desværre.
Af den grund råbte jeg ikke HURRA da jeg fik svaret,
for i min verden er det værre at være uvidende,
end at kende sandheden -uanset hvad den indeholder.
Kun når man kender problemet kan man handle derefter.
Der er ellers sket meget i forskningen af hypofyserelaterede sygdomme,
men som med så mange andre sygdomme så er der stadig masser af uopklarede og uopdagede områder.

Min Mormor havde en hypofysetumor, som man desværre alt for sent kendte til.
Hun mistede synet på det ene øje,
og først da synet på det andet øje blev påvirket blev tumoren opdaget.
Man besluttede at den skulle bortopereres, og da kranspulsåren sprang under operationen overlevede hun desværre ikke operationen.
Dette var i 1990, altså for mere end 20 år siden.

Idag medicinere man så meget man kan, og så vidt jeg har forstået og fået forklaret opererer man kun,
hvis medicinen ikke har den ønskede effekt eller hvis synet er påvirket og det skønnes
at en operation kan lette trykke på synsnerven.
En operation er for risikabel, og lægerne gør hvad de kan for at undgå den.
Havde man dog bare vidst det for 22 år siden,
så havde vi måske kunne fejre min Mormor's 71 års fødselsdag i søndags!

Jeg bliver også medicineret,
og da jeg fik konstateret tumoren må jeg indrømme at min første tanke var
"det lort skal selvfølgelig bare fjernes, og det kan kun gå for langsomt!"
-meget er sket siden, og en sådan beslutning er ikke længere noget jeg spekulerer så meget i.
Jo altså, hvis man kunne få en garanti for at operationen ville være vellykket!
Medicinen gør mig træt, så jeg er træt med træt på
-hvis man da kan være det-
Jeg håber at den bivirkning snart fortager sig, men jeg tvivler.
I takt med at tiden går, er jeg steget i dosis.
Tænker lidt, at det er fordi kroppen/tumoren vænner sig til mængden
og dermed skal have mere for at den ønskede effekt kan opnåes.
Så lyder man lidt som en misbruger hva' -men der er forskel(!)
De hungrer efter mere - jeg afskyer det.

Jeg har ikke overset de mange kommentarer på mit forrige indlæg - der kommer respons på dem snarest ;-)

søndag den 19. august 2012

Bastians værelse

I dette indlæg byder jeg Jer indenfor på Bastians værelse,
og jeg har sådan glædet mig til at dele det med Jer!
Der er blevet puslet deroppe så snart jeg har haft mulighed for det,
og nu er det endelig så færdigt, at jeg har lyst til at vise det frem her på bloggen.
Et værelse, som bærer præg af moderens forkærlighed for genbrugsguld, håndarbejde og bogstaver.
Der mangler stadig lidt hist og her- men i første omgang tager det sig således ud:

 #1 De to favorit hjørner - sengehjørnet og reolhjørnet.
Bogreolen som jeg fik foræret af søde Lotte har nu fået plads på Bastians værelse,
og med kurve, bøger og bamser synes jeg den er med til at gøre børneværelset hyggeligt.
Tak Lotte - vi er stadig super glade for den! :-)

 #2 Sengehjørnet fungerer super godt,
og da tallerkenrækken skulle males valgte jeg en lækker græsgrøn farve, en farve der går ganske godt i spænd med den gule knagerække fra Rice.
Over sengen har jeg sat en lille hylde op - et genbrugsfund til en flad tyver,
og den er med til at ramme samlingen af B'er ind.
-En samling, der stadig vokser!

 #3 Selvom det er et drengeværelse har jeg valgt, at Bastian skulle have et lille køkkenhjørne.
Han elsker nemlig at kokkere -som oftest er det dog de små lommebiler,
der ryger en tur i gryden eller ovnen, men lur mig om ikke han arver sin Fars evner ved kødgryderne.
 #4 En rigtig dreng, der ELSKER tog og biler skal have et legetæppe med kørebaner!
-det er at finde i legehjørnet under sættekassen, som rummer både biler, dyr
klodser, sutter, legemad og alt muligt andet.
Bastian har selv arrangeret opstillingen i sættekassen, og kan lege med den i timevis.
Det kan anbefales, at sætte den i børnehøjde - det er et kæmpe hit, også for de små børn!
Flagranke lavet af klæbefolie -en hyggelig idé,
og  klæbefolien er nem at fjerne uden at skade væggen.

#5 Billeder fra dagligdagen inden puttetid.
De to firbenede storesøstre venter på, at Lillebror skal i seng
- og lænestolen bruges flittigt af Mor og Far til godnatsange og historier.
Sovedyrene er på plads - "Lillebrors Bjørn" som jeg hæklede mens jeg var gravid,
og Bjørnen Bruno der får mange kys og kram af Bastian inden turen går til drømmeland.

fredag den 17. august 2012

Udstilling eller virkelighed?

Det er nemt at foregive, at man lever det perfekte liv.
Men langt sværere er det at erkende, at det perfekte liv ikke eksisterer.
Jeg har gjort meget ud af, at min blog ikke skal være et udstillingsvindue,
hvor der kun postes et indlæg 1 gang i ugen eller hver 14. dag
fordi indholdet skal afspejle mit liv som det er,
og ikke hvad jeg ønsker folk skal se det som. 
Det vil kræve alt for meget overskud at skulle foregive,
at mit liv og min hverdag var/er perfekt,
hvilket det langt fra er, og det har jeg det fint med.
Hvad jeg ikke har det fint med er "at lade som om"
- mit liv er for kort til at det skal leves på en løgn
og min blog skal afspejle min hverdag og jeg skal kunne poste det JEG har lyst til,
uden at skulle tænke på om det nu også er perfekt i andres øjne.
Normalt elsker jeg når læsere af min blog vælger at efterlade en kommentar,
men når en anonym kommer med en bemærkning om min søn
(som jeg bestemt ikke mener er berettiget) så bliver jeg mindet om,
at der findes dumme mennesker derude bag skærmen.
Nu skal det IKKE lyde som om,
at det kun er tilladt at skrive søde og rosende ord i kommentarfeltet
og ej heller at jeg ikke kan tåle kritik.
Men så skal det forh** da være konstruktiv kritik,
og det skal f*ndme ikke komme fra en anonym!

Vedkommede, som satte mit pis i  kog skrev følgende kommentar på mit forrige indlæg:
Din søn er tit nusset at se på, tænker du slet ikke på alt det snavs han får ned i maven, jordbakterier?

Der er mange måder at formulere sig på, og havde vedkommende - som jeg tolker som en hysterisk udstillingsmor (uden at vide hvem det er) -spurgt mig på en undrende måde istedet for at påpege at hun mener at min søn tit ser nusset ud så havde hun nok også fået et pænt svar tilbage.... Det er netop dét med at han ser nusset ud, der støder mig!
Og når man skyder sådan en flabet kommentar afsted til en mor om hendes barn,
så beder man i mine øjne om en reaktion, og den kommer så her:


Hej Anonyme,
nu er det sådan, at min blog afspejler hverdagen. Den skal ikke bruges som et udstillingsvindue til min søn. Min søn er et BARN og ikke en porcelænsdukke i en antikvitetsforretning,
som skal poleres for at folk synes om ham. 
Børn skal have lov at være børn, og du følger tydeligvis ikke nok med på min blog til at komme med sådan en udtalelse - mon du overhovedet har gennemtænkt din kommentar inden du sendte den afsted?
Min søn skal have lov til at være barn(!) og det indebærer, at man som forældre ikke pakker dem ind i vat og løber efter dem med en pudseklud for at de skal se "perfekte" ud for omverdenen.
Nu ved jeg ikke om du selv har børn - men hvis du har bør du nok overveje, om du er en af "udstillingsforældrene", der alt for hårdt prøver på at gøre barnet PERFEKT fordi man ikke er stærk nok til at erkende, at livet da forh* IKKE er perfekt.
I mine øjne skader dette barnet langt mere end lidt sjov i haven og lidt jord under neglene
- og ja, og hvad så hvis han skulle komme til at sluge lidt skidt
mens han plukker jordbær i haven eller leger i sandkassen....
Han ville nok blive mere skadet, hvis han ikke fik lov at lege som børn nu gør!
Alle børn bør have lov til at være børn,
og de som mener andet bør nok overveje om de er egnede til at være forældre!

Du har ramt mig hårdt (som mor) med din kommentar,
også selvom jeg ikke mener den er berettiget.
Derfor får du også denne lange smøre - jeg er imponeret over,
at du overhovedet tager dig tid til at læse med på min blog,
og udgive en kommentar som værende anonym.
Måske du bør overveje om du har nok indhold i dit liv,
om du overhovedet bør bruge tid på at læse med på min blog...
-det varer nok ikke mange år inden man finder ud af at baktudser
kan smitte gennem computerskærmen ;-)

Hvis du har noget på hjerte en anden gang vil jeg sætte pris på,
at du sender mig en mail og giver dig til kende.

Måske overreagerer jeg, tænker at jeg nok bare kunne have slettet kommentaren
-Jeg mener bare, tænk engang at den flade kommentar fra "en dum unge" fik mig op i det røde felt...
Den bekræftede mig dog også i,
at min blog skal bruges til det JEG har lyst og brug for at blogge om,
og ikke hvad jeg mener andre har lyst til at læse eller hvad andre mener man bør blogge om.
Aaarh, dét var dejligt at få det ud :-)

-og jo, selvfølgelig måtte der et billede af min beskidte troldeunge med på dette indlæg ;-)

torsdag den 16. august 2012

Jordbærunge på rov og weekend i sigte!

 Bastian elsker at gå på jordbærrov i haven - denne gang spottede han et STORT rødt et af slagsen og udbrød jublende; "Aaaaaai - DO'R!" inden han løb hen og plukkede og nærmest slugte det.
Stilken formår han (på magisk vis?) at tygge uden om,
men intet må gå til spilde og alt hvad der er rødt skal fortæres!

Imorgen er det fredag, og ih, hvor jeg glæder mig til at gå weekenden i møde.
Vejrudsigten lover godt, og jeg krydser fingre for at den holder stik!

onsdag den 15. august 2012

Ekstrem træthed

Idag måtte jeg bukke under for trætheden endnu en gang.
De sidste par dage har jeg kørt på pumperne,
og idag slap kræfterne op.
Jeg stod op kvart over syv,
Bastian er ramt af dagpleje-opstarts-sygdom,
også kaldet snotnæse, og det trætter ham
og jeg sov til han vågnede af sig selv.
Klokken ni cyklede vi i dagpleje,
og derefter cyklede jeg hjem og ventede på,
at det var min tur til at tage afsted.



Klokken elleve gik turen mod job i bus,
og som sædvanligt indtog jeg de bagerste sæder,
satte min alarm og lagde mig til at sove.
Kvart i tolv bimlede smartmobilen og jeg gjorde klar til at stå af.
Turen gik direkte ind på jobbets systue, hvor det var sofaens tur
til at blive indtaget den næste halve time af en træt krop,
inden klokken blev 12.30 og dermed lig med mødetid.
Pyha - synes dagen idag har været hård!
I skrivende stund er sofaen indtaget.
-Kineserne hopper på begge mine øjenlåg,
og inden længe har mit trætte jeg fundet vej til drømmeland.
Godnat!

Hukit? Ja, tak!

Denne skønhed skulle kasseres,
og straks stod jeg selvfølgelig klar med kys, kærlighed, trøst
og ikke mindst et åbent bagagerum på bilen!

Nu pønser jeg så på om jeg skal lade den stå som den er,
med det slid som mange år som institutionsmøbel fører med sig,
eller om jeg skal slibe, male og måske pynte med tapet...
Den orangerøde farve kan jeg meget godt li',
og selvom den højst sandsynligt havner på Bastians værelse så tænker jeg,
at det nok skal gå alligevel.
Min søn er jo endnu ikke kommet i "pige-lus-alderen",
og står det til mig så skal han ej heller vokse op
og blive "tøse-farve-forskrækket" ;-)

torsdag den 9. august 2012

En anelse irriteret!

Første uge ovenpå 4 ugers ferie er snart overstået, og det har været ganske fint at være tilbage.
Ferietiden er ganske speciel når man arbejder med børn. Det er nemlig der man har mulighed for at hygge lidt ekstra med ungerne, i forhold til hvad tiden er til i den normale travle hverdag.
Ungerne er anderledes når de har skolefri,
og de fleste af dem elsker at de kan tilbringe HELE dagen i SFO'en
uden at skulle tænke på lektier.

Ferietid betyder også bedre arbejdstider for mit vedkommende,
idet jeg har haft mulighed for at være med til at hente Bastian alle dage i denne uge.
Arbejdstiderne i denne uge har også gjort, at jeg har været langt før hjemme end normalt.
Det har været SÅ skønt både at kunne aflevere og hente,
at være hjemme om eftermiddagen istedet for først på aftenen
og jeg har nydt at kunne lege med mit eget barn(!)
 istedet for at tilbringe dagen på andres børn og transporttid.

Men ugen er snart omme og fra på mandag rammer virkeligheden igen.
Der er dog bare lige det, at jeg endnu ikke har fået mine arbejdstider for det nye skoleår.
Med andre ord, jeg aner ikke hvornår jeg skal møde på mandag,
da arbejdsplanen endnu ikke er færdiglavet.
Hvad sker der lige for det???

Jeg kan mærke, at jeg de sidste par dage er blevet mere og mere irriteret over ikke at vide,
hvordan min hverdag kommer til at se ud.
Synes ikke det kan være rimeligt, at man skal gå med bekymringer om,
hvorvidt hverdagen skal hænge sammen fordi man ikke kender sine arbejdstider!
Det er ærlig talt ikke lige hvad jeg har brug for
oveni den dårlige samvittighed jeg havde inden ferien....

tirsdag den 7. august 2012

Jamen, Jesus!

Ved ikke om jeg burde være flov over disse billeder - men så igen, hvorfor?
Billedet viser mine yndlingssommersko, nemlig et par lækre udslidte lædersandaler
-måske bedre kendt som Jesus-sandaler eller pædagog-sko....

De er købt for læææænge siden (ihvertfald 12 år, hvis ikke mere!) i en genbrugsbutik for en flad tyver og har siden været med utallige steder og har gået MANGE kilometer med fødder,
der reelt set var for små til at passe dem
-måske var det omvendt?!
En str. 39, altså to numre større end hvad jeg brugte inden jeg blev gravid,
og inden jeg begyndte at døje med væske i fødderne.
Efter min graviditet er jeg gået 1-2 skotørrelser op, ja sågår nogle gange hele 3 størrelser alt efter hvilken type sko jeg skal have på mine fødder og alt efter hvor hævede de er.
Ja, det er van(d)vittigt, og på grænsen til det virkelige pinlige!

Nå, men sagen er at jeg nu - efter alle de mange år -
faktisk kan passe mine yndlingssandaler UDEN at skulle bruge de ekstra huller,
som jeg i sin tid lavede med et søm og en hammer,
for at remmen kunne holde foden fast i sandalen så den ikke svømmede ud når jeg gik.
MEN!
Nu er jeg så løbet ind i andre problemer med mine kære yndlingssommersko....
de er bukket under for mange års glæde og slid, og gjorde det vel egentligt allerede sidste sommer.
Huller har fundet vej til mine elskede sandaler og jeg må erkende, at jeg nok enten må krydse fingre for at jeg falder for et nyt udslidt par i en genbrug eller at en af mine kære læsere
ligger inde med par de ønsker at sælge.
Det er desværre ikke bare en hvilken som helst Jesus-sandal, for denne model er nemlig en af de få
jeg bruge til mine fødder da min lilletå ellers kommer i vejen.
Jeg har haft købt ligende sandaler, hvor de yderste remme har siddet med længere mellemrum
end på disse, og så hopper min lilletå ud igennem og det gør F***** ondt.
Jeg har søgt rundt omkring på nettet, men uden held.
Jeg har sågar været på jagt i diverse skoforretninger, men alle har måtte melde pas til denne model.
*Snøft!*

Hvis en af jer, der læser med tilfældigvis skulle have stødt på et par magen til disse
eller bare et par i samme model, så hører jeg meget gerne fra jer!
***Aner ikke hvem jeg har prøvet at snyde - hullerne er ihvertfald ikke til at tage fejl af!

mandag den 6. august 2012

Mere ferie, tak!

Det er tilladt at drømme, og ikke mindst ønske - ikke sandt?
-og det er præcis hvad jeg gør!
Jeg ville ønske at dagen idag var den første, og ikke den sidste, i vores 4 uger lange sommerferie.
4 dejlige og skønne uger som hovedsageligt er blevet brugt på at nyde denne lille gut:
At have 4 skønne uger med sønnemand som hovedprioritet har været noget jeg virkelig har nydt!
Det har været tiltrængt, da min samvittighed har været ved at æde mig op i en travl hverdag.
Og hvor har det dog været helt igennem fantastisk at kunne knuse, kysse og kramme den lille fyr uden at skulle vente på at have fri fra job, nå hjem inden aftensmad og puttetid.
At kunne gøre tingene i det tempo som jeg/min krop har kunne holde til, har været så godt, og selvom jeg har haft dumme dage med mange smerter så har det hjulpet mig at vide, at der ikke var et pres på jobfronten.
Det har ikke været så stressende og altopædende som inden ferien.

Der har selvfølgelig også været en masse arbejde med huset, men det har vi taget hen ad vejen, når det passede ind -og faktisk har vi nået det meeeste af det vi havde sat os for.
Almuelisterne i køkkenalrummet og stuen er nu færdigmalet - trappen mangler kun at få lister på - Marco har fået styr på sit musikrum - mit krearum ligner noget der er løgn (men knap så slemt som før ferien) - Bastians værelse er så godt som færdigt - Spisebordet og køkkenskabet er blevet frisket op med nyt maling - hækken er klippet, og ikke med køkkensaksen! - der er tømt flere flyttekasser, mange mangler dog stadig - der er blevet sat kabellister op næsten alle steder og jooooo vi mangler stadig at få malet gulvet i køkkenalrummet og nok også en frygtelig masse mere - men det orker jeg ikke at tænke på nu hvor ferien er slut.

Der har også været tid til voksenhygge - og Marco og jeg har begge nydt at kunne følge vores natur.
Vi er nemlig begge nattemennesker, og der er nu ikke noget som at være oppe til klokken 4 om morgenen når man ved at man kan tage en morfar sammen med sønnemand op ad dagen.
Det er ikke noget der normalt sker efter at vi er blevet forældre(!)
-for det er pænt hårdt at stå op klokken 6 efter at være gået i seng klokken 4,
og det er nok noget alle småbørnsforældre kan sige ja til ;-)

Derudover har vi pludselig haft tid til både familie og vennebesøg, hvilket ej heller er noget vi har tid til i hverdagen. Vi har dog langt fra nået at se alle dem vi gerne ville, og ellers havde håbet på,
men en stor del er nået og hvor har det dog været skønt, at kunne tilbringe tid med både venner og familie.
-jeg har stadig venindehygge tilgode med et par veninder, og selvom hverdagen nu lurer lige om hjørnet har jeg sat mig for at vi SKAL ses i nærmeste fremtid
- hverdag eller ej, jeg trænger til at koble af til lidt kaffesludder med tøserne!
Måske man fornemmer at jeg her prøver at overbevise mig selv om at jeg SKAL finde overskud og energi til det, fordi jeg så gerne vil ;-)

Imorgen venter første arbejdsdag efter ferien...
-og jeg indrømmer gerne at jeg frygter, hvordan jeg har det i min krop når ugen er omme.
Jeg kommer til at savne familiehyggen, og kan nærmest få tårer i øjnene bare ved tanken om,
at jeg nu igen skal til at aflevere Bassen hver dag.
Ikke at jeg ikke er klar over at det gør ham godt at komme i dagpleje og lege med de andre drenge, det ved jeg. Men for pokker altså - han er jo stadig bare min lille dreng!

lørdag den 4. august 2012

Succes?

-det må tiden vise!
Ihvertfald har jeg splittet min nyindkøbte top i 3 dele,
og det der før var flæsekant skal nu blive til ærmer istedet...
Når man glemmer hvor hæfteknappen sidder på symaskinen,
mon så ikke det er tegn på, at der skal bruges mere tid på de maskinsyede sysler?

torsdag den 2. august 2012

Xperia-glæde i familien!

Jeg havde jo svoret, at jeg ikke skulle have en smartmobil....
-men jeg er blevet klogere - meeeeget klogere!
Da jeg blev spurgt om jeg ville teste Sony's Xperia Go så jeg det som en mulighed for,
 at afprøve om sådan en smartmobil var noget for mig,
og jeg takkede ja tak, hvilket jeg skrev om i dette indlæg.


Der er nu næsten gået 1 måned siden jeg modtog den fancy smartmobil,
og jeg kan med 100 % ærlighed sige at den passer SÅ godt til mig (-og min familie).
Den er supernem at finde ud af og touchskærmen gør, at jeg på trods af mine morgentrætte,
hævede og stive fingre kan sende en sms uden problemer!
-jeg har nu atter tilmeldt mig fri-sms og mms service hos mit teleselskab, da jeg nu igen kan få fuld valuta for pengene!
BONUS!

Mobilen er brugervenlig for både store og små, og selv Bastian har glæde af min Xperia Go som han kan bruge til at spille på med sine små buttede pølsefingre.
Specielt et spil, der hedder Fruit Ninja er han glad for - og det er Farmand også - de kan sidde længe og slashe fruit sammen, og når Bassen er puttet om aftenen tager Farmand en timeout på sofaen med Mama's mobilos og forsøger at slå sin rekord - endnu en gang!
Så jo, man må sige at HELE familien bestemt har fået glæde af den fancy smartmobil :-)
-Måske man fornemmer, at der ikke går længe før min Xperia får en mage her i huset???
Marco havde i sit stille sind vist håbet, at jeg ville bande min nye telefon langt væk så han kunne overtage den - og oveni i min egen begejstring over mobilen ja, så er det vist kun rimeligt at han også får en.
Her skal imellem linierne læse, at jeg så småt er ved at være en anelse træt af, at skulle bede om min egen telefon når jeg skal bruge den fordi han sidder med den!


Et stort plus ved Xperia Go mobilen er, at den ikke er ligeså sart som f.eks en Iphone.
Den kan bruges med våde fingre og den kan tåle at få lidt knubs.
Den er brugervenlig, lyden er god, den kan optage video i god kvalitet og med autofokus,
og den kan tage fine billeder. Jeg sværger dog stadig mest til at bruge mit spejlrefleks, men benytter mobilen hvis vi er på farten eller i haven og ikke lige har kameraet ved hånden.
Prisen er også overkommelig, omkring 2500 kr,
og sammenligner man med prisen på andre smartphones er det i den lave ende.

Min svigermor har indtil nu haft en Nokiamobil, men har nu valgt at udskifte den med en Sony Xperia Go
-er sikker på at hun ikke kommer til at fortryde dét valg!

Pssst!
Dette indlæg er et sponsorindlæg.

Det betyder at jeg har modtaget en gave,
for at skrive om produktet som jeg mener kunne være spændende for mine læsere.
Produktet er sponsoreret, ordene og meningerne mine egne!

Tidligere indlæg - de mest læste