Hverdagens trummerum

Midt i hverdagens trummerum og sygdommens drillerier er der ikke megen tid til kreative løjer.

Jobbet må passes og på trods af endnu en prisstigning på den offentlige transport, 

ja så er bussen stadig en del af hverdagen - hvor f***** bliver rabatterne til pendlerne af?!

Lidt kreativt bliver det dog til på jobbet, da Hama stadig er et hit hos ungerne!

Organiseret udgave af en Hama-ramme til ungernes tegninger 

- Den sort/hvide kombination må nok siges at være lige så udødelig som Hama-perlerne i en SFO!

Bastian 2 år!

 Idag er det 2 år siden mit liv blev beriget med jordens skønneste drengebarn. 

 En lille og helt igennem perfekt gut på 3440 g og 51 cm 

blev født ved kejsersnit kl. 8.58 d. 28. Januar 2011

-og selvom det lyder lidt klichéagtigt så begriber jeg ikke, at det allerede er 2 år siden!

Bastian er en stor dreng efterhånden og det lille væsen oser af personlighed.

Han er kærlig, opmærksom, omsorgsfuld, temperamentsfuld, humoristisk 

 og fuld af energi som kun en rigtig dreng nu kan være det ;-)

Dagen startede med morgensang, hvilket gjorde den lille fyr helt forlegen.
Derefter spurgte vi om han skulle have en af sine gaver, men svaret lød "nej tak".
Vi prøvede flere gange og jeg "lokkede" med at der var en traktor inde bag papiret
- lige lidt hjalp det, for Bastian blev blot ved med at sige "nej tak" og skubbe gaven væk.
Da Marco skulle afsted på arbejde prøvede vi igen, 
og "lokkede" denne gang med den store pakke.
Overraskende nok vakte den begejstring, og Bastian kastede sig over gaveudpakningen.
Da han havde fået hul på papiret lød det skuffet fra ham: 
"Hvor mi' traktor henne??"
Først da han havde åbnet gave nr. 2 (som indeholdt en traktor) 
kunne han glæde sig over den første gave som var en blå løbecykel.
Åh ja - børn er herlige :-)

Tillykke med dagen min store, smukke dreng.
Jeg er stolt af at være din Mama, og jeg elsker dig af heeele mit hjerte!

4/2013

Årets fjerde uge blev også Bastians sidste uge som 1-årig.

Mandag d. 28. Januar fylder han nemlig 2 år, 

og netop hans 2 års fødselsdag har vi talt meget om herhjemme.

Når jeg spørger ham om han snart har fø'sdag svarer han "jaaa" 

- og når jeg spørger hvor gammel han bliver lyder svaret: "Mi' bi'r 2 år!"

Jo, jeg kan ikke benægte at min lille baby ikke længere er så lille endda,

han er blevet en stooor dreng som snart kan give sin Mama's snakketøj baghjul!
Gad nok vide hvordan manden min skal klare sig igennem herhjemme ;-)

 -Og når nu vi er ved det der med at give Mama baghjul 
så er den bærbare computer nødt til  også at "komme på banen" 
- husets mindstemand overgår efterhånden moderens evner når det kommer til computerteknikken!
Han elsker at se Tractor Tom eller John Deere film på youtube,
og på magisk vis har knægten nu luret hvordan han skruer op og ned for lyden,
trykker filmen på pause OG genstarte den igen.  
Ligesom han ved hvordan hvordan han skal slukke for computeren når han ikke vil se mere....
Jeg erkender gerne, at det ihvertfald IKKE er mine evner han har arvet! 

 Bastian har fået sin første "skyder" og den er et sikkert hit!
Han  løber rundt som en anden gangstergut og siger "pjiiv-pjiiv - bang-bang"
alt imens både Mor, Far, Munthe og Merle står for skud.
Billedet viser ham midt i et grineflip i en cowboy-leg med Far, en glad og "farlig" gangster,
hvor den værste fjende er Fars skydelyde ;-)

2 års gaveønsker

Som skrevet i forrige indlæg fylder Bastian snart 2 år,

og det er derfor blevet tid til ønsker!

Hvad ønsker man sig når man er en lille gæv gut på næsten 2 år?

"Mi' ønske bå' cyke!" udbrød Bastian da jeg spurgte ham hvad han ønskede sig til sin fødselsdag.

-og så var det jo nærmest selvsagt hvad Mor og Far må på udkig efter!

Ud over en blå cykel er der ønsker som:
- Postmand Per, Pingo og Tractor Tom dvd'er

- Lige miniskinner fra Brio
-Hjemmestrik
-Liebekop med navn
-Børnevenlig CD-afspiller til værelset

-Bruder biler
-Hukit "høj"stol
-Bluser/t-shirts fra Danefæ
-Schleichdyr

Ønskesedlen er lavet af Mor og Far, men med guldungens interesser som udgangspunkt

-hvad gav du dit barn, da det fyldte 2 år?

Løveposens historie

For knap 2 år siden postede jeg et indlæg her på bloggen, 

hvori jeg fremviste den færdigsyede løvepose som jeg havde lavet til Bastian.

Han lå stadig i min mave og jeg var uvidende om, 

at jeg allerede 7 dage senere skulle se min søn for allerførste gang.

Bastian skulle ahve været et Februarbarn - men skæbnen (min tumor) gjorde, 

at han blev født ved kejsersnit 3 uger før termin.

Vi har været superglade for løveposen og brugt den flittigt 

- dog mest som "legetæppe" når vi var på besøg hos folk, og som hyggepose på sansegyngen.

Bastian var nemlig - allerede som lillebitte baby - 

et meget varmt barn og vi har derfor ikke kunne bruge den som først tiltænkt.

Nu fylder min lille guldunge snart 2 år 

(og som en hver anden Mor bliver også jeg en smule sentimental og begriber ikke hvor tiden er blevet af!)

Af og til tager vi stadig løveposen frem fra gemmerne 

og Bastian elsker at putte på den!

Billedet er taget fra dette indlæg

Bloggerbøvl?

For noget tid siden efterlyste jeg hjælp til upload af billeder på bloggen

-løsningen er nu fundet og den er simpel!

Gå blot ind på google og søg på Firefox,

download til din computer og åben derefter din Firefox browser 

(og gør dig det så for vane at oprette dine bloggerindlæg via Firefox istedet for Explore,
reminder til mig selv!)

Simpel løsning, og det er noget en som jeg kan lide! 

Jeg har nu sparet mange frustrationer siden søde Mette gav mig tippet om Firefox,
og jeg er atter tilbage på bloggerpinden - YAY!

 - tak, Mette!

Første fastelavnsboller, nogensinde!

Da jeg via en mail blev spurgt om jeg kunne have lyst til at afprøve 

nogle nye produkter fra Odense Marcipan takkede jeg ja tak 

- ikke kun til de velsmagende sager, men også til den udfordring 

der fulgte med eftersom jeg er knap så ferm i et køkken(!)...

Jeg blev dog positivt overrasket over mig selv igår, da jeg stod med det færdige resultat
- de endte rent faktisk med at være spiselige(!),
Og ikke nok med at de smagte fortræffeligt så var de også supernemme at lave....

Opskriften stammer fra Odense Marcipan
- og du kan finde den, og mange flere, på deres hjemmeside lige HER.
Dette er nok ikke det sidste indlæg med de lækre sager,
for med denne omgang fastelavnsboller har jeg kun afprøvet kransekagemassen og smeltechokoladen
- kransekagemassen kan købes færdiglavet i en smart foliepose med indbygget tyl -
Forude venter en ny udfordring med en kokosdrømme-masse og hvis det er lige så nemt som disse fastelavnsboller så skal Bastian være med - er sikker på at han vil elske det!
Fantastisk med sådan en færdiglavet masse, som er lige til at gå til
-specielt for en som jeg, der kan nærmest ingenting i et køkken ;-)

Når det er så er sagt, så er jeg altså nødt til lige at give mig selv et skulderklap,
for ærlig talt så er jeg overrasket over mine evner
-de ser jo yderst præsentable ud!

Psst!
Dette indlæg er et sponsorindlæg, 
hvilket betyder at jeg har modtaget produkter fra Odense Marcipan 
mod at dele min oplevelse og erfaring med Jer.
Meningerne og det færdige resultat står jeg selv for.
Du kan læse mere om min reklamepolitik HER

I ain't gonna be just a face in the crowd...

...you're gonna hear my voice, when I shout it out loud!

I lørdags var jeg, for første siden jeg blev Mama, afsted på tøsetur uden Bastian 

- Marco skulle nemlig spille sammen med gutterne fra BloodonBlood i Bygningen i Vejle.

Jeg er så heldig at have en skøn kusine, der er TOSSET med Bon Jovi(!) og vi har længe talt om 

at næste gang Marco og gutterne skulle spille i nærheden skulle vi afsted.

Jeg følte mig lidt som en skizofren i dagene op til, for der var en lille stemme, 

der blev ved med at sige at jeg svigtede min søn - han er jo ikke blevet passet på den måde før - 

men straks den lille stemme havde været på banen, 

ja så kom den store rungende stemme med løftet pegefinger og sagde, 

at nu måtte jeg altså tage mig sammen...

Jeg hankede op i mig selv - og kom afsted!

Aftenen startede ud med lækker mad og derefter tog vi om for at høre de gæve gutter.

Bandet består af Tom, som er forsanger 

- Claus på keyboard - Kasper på trommer (nybagt Far til nr. 2, TILLYKKE!) 

- Janos (min svoger, altså Marco's bror) på bas og Marco (manden min) på guitar.

Der gik ikke længe før jeg kunne mærke at aftenen ville blive alt for lang 

(for min "svage" rumpe) hvis jeg forblev siddende, 

så kusinen og jeg rykkede op på forreste "række" og rockede med 

- alt imens min krop fik indtaget flere genstande end først planlagt.

En hovedpine dagen derpå havde været forventeligt..

Utroligt nok var det dog blot en ekstra træt og øm krop og et par fødder, 

der trængte til at være over hjertehøjde som den fantastiske aften kostede dagen derpå.

Skulle du have lyst til at høre "Blood on Blood" og er du pjattet med Bon Jovi 

så har du chancen igen d. 23. Februar på Tavlen i Kolding!

Rock on!

Umiddelbart ikke første valg...

...men alligevel dog det endelige!

Jeg har hæklet lidt - det har taget laaang tid, men jeg kan nu så småt ane resultatet.

Det er ingen hemmelighed at jeg har forelsket mig i pasteller,
men alligevel kan jeg ikke helt slippe det sorte.

Kontrasten mellem de elskede sarte farver og den tidsløse sorte,

 er nu blevet foreviget i mit hækleprojekt:

 Sort var ikke umiddelbart mit første valg til de sarte pasteller
(men der har dog også sneget sig en mere klar blålig farve ind),
men den sorte endte alligevel med at blive det endelige valg.

Hvid lå først for, men jeg tænkte at det så ville ende med at blive et for pussenusset resultat, 

og det var ikke just pussenusseri jeg havde i tankerne med mit hækleprojekt!

Hvad siger du, kan du lide kontrasten?

Nyt år, nyt projekt: B-Pics!

Inspireret af andre bloggere, bl.a. Bleubirdbloggeren vover jeg mig nu ud i et billedeprojekt.

Projektet går i al sin enkelthed ud på at tage et portrætbillede sit barn/børn
med dertilknyttede kommentarer én gang om ugen,
hver uge i løbet af 2013.

Ikke noget problem - jeg tager i forvejen umådelig mange billeder af min guldunge!

Planen er at et tilbageblik på dette projekt, ved årets udgang, skal give skønne minder med masser af guldkorn - Oh, God - jeg glæder mig allerede!

-og lad mig så komme igang 

(vi er nu i årets tredje uge, så første omgang bliver med hele 3 billeder).

A portrait of my kid once a week, every week, in 2013
Projektet har jeg valgt at kalde B-Pics - meget opfindsomt, thøhø! 

  1/2013
 Bastian har for alvor fået øjnene op for fjernsynskiggeriet
- en af de helt store favoritter er Postmand Per,
"Pos'mand Per og Kat I'mil" som han selv siger det, og Thomas Tog.

 2/2013
Der sker virkelig meget med den lille gut i øjeblikket - ordene popper ud af munden på ham, sætningerne bliver længere og længere og nye ansigter dukker op.
Dette ansigt er hvad man ser, hvis man overrasker Bastian -og han kan nu -uden at blinke og uden pauser overhovedet - se sur ud, se glad ud, charme og se overrasket ud når blot man siger remsen for ham.
Måske man skulle få det optaget på video.... !

3/2013 
 John Deere traktoren er et stort hit og med en miniudgave af  "Pos'mand Per" placeret solidt bag rattet 
så er lykken fuldendt når man hedder Bastian!
Nu er han for alvor begyndt at interessere sig for farver, 
og imens han leger på stuegulvet med traktoren lyder det pludseligt:
- "Gø'n traktor, blå traktor, gul traktor - gø'n traktor kooooooommer!" 

Mini-makeover og en invitation

Det er efterhånden noget tid siden jeg gav Bastians legekøkken et mini-makeover,

men har aldrig fået det fremvist her på bloggen.

Fornyelsen består af de to hvide hylder over komfuret, 

og det småblomstrede blå klæbefolie på væggen.

Klæbefolien er magen til den jeg lavede vimpler af 

- og den kan derfor nemt tages af uden at beskadige væggen, 

hvis man skulle blive træt af at se på den eller blot trænger til fornyelse.

 

Igår udkom fjerde nummer af børnemagasinet Keiki  

og for første gang er det med en fremvisning af et drengeværelse. 

Det er nemlig Bastian, der inviterer indenfor på sit værelse!

...

 #1 Haven er netop nu dækket af det smukkeste hvide lag sne! 

Jeg fik mig lidt af en overraskelse da jeg stod op til de store snemængder 

- måske man skulle følge lidt mere med i vejrudsigten, tsk, tsk...

 

 #2 Glæden var dog stor for mindstemanden

 da han fik lov til at boltre sig i de hvide snemasser sammen med de firbenede tøser.

 #3 En tildækket trehjulet, der kaldte på at blive foreviget til scrapbogen.

 

#4 Tilbage i december vandt jeg en sponsorgiveaway hos Frk. Turkis, 

og juleaften lå denne fine træraket under træet til Bastian - tak til Christine, 

og Heidi fra drengeting.dk, den vakte stor glæde hos Bastian!

Koncert i Vejle

Lørdag d. 19. Januar er det atter tid til at rocke med på Bon Jovi's velkendte hits!

Dørene åbner kl. 20 - og mænn'erne går på kl. 21 

- der er intet forsalg, billetterne bliver solgt i døren.

Med andre ord; først til mølle!

En billet kan erhverves for den nette sum af 50 kr.

Så har du lyst til en fantastisk aften med masser af god musik, 

kan jeg varmt anbefale at du kigger forbi!

Læs evt. mere HER, hvor du også kan høre et par af sangene.

Munthe 10 år!

I dag kan den ældste af mine firbenede skattepiger prale af 

at have rund fødselsdag, hele 10 år denne gang!

-og gør man hundeår til menneskeår svarer det til 70, 

og det er da ikke så lidt for en lille firbenet tøsetøs..

Traditionen tro skulle det fejres med Kaj-kager,
men vi har måtte sande at Kaj-kager åbenbart ikke sådan er
til at opstøve en hverdagseftermiddag når man nu bor længere vestpå.
Derfor måtte Marco tænke i andre baner
og tøserne blev i stedet forkælet med en flødekage med marcipanlåg og krymmel på toppen.
Den vakte mindst ligeså stor glæde som Kaj-kagen ville have gjort!

Munthe og Merle, (Mor og datter) - de bedste substitutter inden Bastian kom til verden,
og da han kom til verden blev de begge to de bedste storesøstre man -som Lillebror Bastian-
kunne ønske sig!

Som hundestoresøster må man finde sig i lidt af hvert, som f.eks. at agere teddybamse i dukkeklapvognen!

 Min smukke Munthepige!

Tillykke med din 10 års fødselsdag idag

-din Mama elsker dig af hele sit hjerte ♥

Og det var så den weekend!

Det gælder om at nyde fra første sekund, for før man får set sig om så er weekenden gået.

Vi har tilbragt den hjemme med benene oppe, middagslure og hygge.

 "Nu-nur me' Sussi" til morgenmad (beskrevet med Bastians egne ord)
Oversat: Yoghurt med sushi ;-) ved ikke helt hvad jeg skal mene om den sammensætning!

 Vandplaskeri når det er bedst!

 3 forskellige sløjfer!
-inspireret af Puk gik jeg i gang med hæklenålen
og det er jo helt vildt hvad man kan pimpe med sløjfer...

Bloggerbøvl - igen!

Er der andre end jeg,

der har problemer med at uploade billeder til indlæg i øjeblikket?

Når jeg vælger upload  (fra computeren) dukker "gennemse-bjælken" ikke op....



Jeg er (desværre) ikke alene...

... i kampen om at få stillet en diagnose.

Der er mange derude, de ligesom jeg selv, kæmper for at få sat ord på de fejler, at få sat ord på de daglige smerter, problemer og udfordringer som en svækket krop fører med sig..

I min søgen efter selv at finde svar faldt jeg over en artikel fra patientforeningen.

Selvom artiklen er fra 2009 finder jeg det bekymrende at en anden allerede dengang satte ord på de tanker jeg har gjort mig.

"I Patientforeningen Danmark lytter vi til de sundhedsvidenskabelige artikler,

konkluderer at der burde fokuseres langt mere på hormonforstyrrelser i relation til de helbredsproblemer, som lægerne ikke kan forklare."

I artiklen står også følgende:

Kemikalier forårsager dannelse af tumorer og hormonbalancen forstyrres,

stofskiftet påvirkes, blodtrykket, centralnervesystemet og hjernen påvirkes.

Konsekvenserne kan være forskellige kombinationer af følgende symptomer:

søvnløshed, koncentrationsbesvær, muskelsmerter, ledsmerter, træthed,

vægtændring, anspændthed, påvirkning af puls og blodtryk m.m.

Den primære årsag er skade i de hormonproducerende kirtler,

og det er her behandlingen burde sættes ind – de fleste mennesker fejldiagnosticeres.

Jeg kan sætte kryds ud for de fremhævede, og endnu en gang får det mig til at tænke at mine symptomer hænger sammen med min tumor

- uanset hvad den speciallæge jeg er tilknyttet mener!

Desværre hjælper det mig ikke nærmere en egentlig diagnose, ligesom det ej heller afhjælper de daglige udfordringer jeg står overfor både på jobfronten og i forhold til familien.

Jeg afventer i øjeblikket endnu en undersøgelse hos en speciallæge i neurologi, 

denne gang en ny, og jeg krydser fingre for at han kan gøre mig klogere .

Du kan læse hele artiklen her

Jeg ville egentlig have indsat et billede,

men blogger driller og jeg kan ikke få lov til at uploade billeder overhovedet...



Tilbage til dagligdagen - oh, God!

Min skønne unge nytårsdag - i samarbejde med Far blev stuen omdannet til Brioland!

 

Idag er det tid til første arbejdsdag i det nye år, og på trods af fridage

 føler jeg mig slet, slet ikke udhvilet og klar til at træde ind i dagligdagen igen.

Jeg frygter hvad den fører med sig, og med tanke på den dårlige samvittighed jeg kæmpede med inden juleferien får jeg nærmest allerede helt ondt i maven.

Gud, hvor vil jeg dog ønske at min krop snart får en diagnose

- eller at den i det mindste begynder at samarbejde.

Jeg vil bruge 2013 som jeg ønsker at bruge det, og ikke kun på det min krop "tillader".

Min familie er min styrke, det kan ingen ændre på

 - og det er med den sætning i baghovedet, at jeg drager afsted på årets 1. arbejdsdag.



Et nyt år!

Lad mig starte dette års første blogindlæg med at ønske Jer alle et

 

 

Håber I alle kom godt ind i det nye år!

 

 

Nytårsaften valgte vi at afholde hjemme hos os selv uden nogle dikkedarer eller anden form for nytårsløjer -kedeligt vil nogle måske mene, men ikke jeg.

-Når man har to firbenede tøsetøser der ikke er glad for krudt,

en sønnemand der endnu er for lille til at forstå hvad nytåret er

og når man er gift med en mand for hvem nytåret heller ikke betyder det store,

så er det faktisk skønt at bruge en ellers ret så hårdtbooket aften

på "bare" at være sammen med familien.

 

Vi havde en skøn aften og det håber jeg også at I havde!

 

GODT NYTÅR OG VELKOMMEN TIL 2013